Ellers sker der fortsat ikke det store. Man kan sige jeg er lidt en slags au pair pt. Min moster kom hjem fra en kinesisk provins i går, hvor hun havde været nede på sygebesøg, så jeg har været alene med pigerne siden i lørdags. I dag tager hun så til Shanghai på businesstrip, så jeg er alene med pigerne til på fredag. Det er meget sjovt, og lidt udfordrende. De er nu meget gode til at passe sig selv, så det er mest det med maden der er svært. Hvad skal man have til aftensmad? Skal man lave selv, skal man order in eller gå ud at spise? Selvom jeg elsker at spise ude, så ligger det alligevel ret dybt i mig, at standarden er at lave mad selv. Men det er svært herovre, madvarerne er ikke de samme, og når man så finder noget der kan bruges kommer det samlede aftensmåltid til at koste væsentlig mere end hvis man bare bestiller take away! Så man bliver nemt fristet af den hurtige og billige løsning - især fordi pigerne foretrækker take away frem for hjemmelavet dansk mad. Heldigvis har vi ayi, som sørger for alt det praktiske - hun vasker tøj, gør rent, vasker op og laver bunker af mad til køleskabet, som vi kan leve af hvis vi ikke selv gider stå for maden. Så det ville være synd at sige jeg er overbelastet!
I morgen kommer min fætter og hans kæreste på besøg i anledningen af min fødselsdag (stadig ikke halvvejs til 40 ;) ), så vi skal formentlig ud og spise. Håber på de kender nogle gode steder! På torsdag skal jeg så til prøvetime på endnu et kinesisk kursus, som jeg kan starte på, på mandag. Så i fremtiden kommer der forhåbentlig til at ske lidt mere!
![]() |
Den ellers meget idylliske compound vi bor i. Man bemærker ikke ligefrem at det er midt inde i en millionby. |
![]() |
Et skilt fra vores swimmingpool. Har stadig ikke helt regnet ud hvad det helt nøjagtigt prøver at informere om... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar