Forsvundne danskere

Så gik der lige en uge igen. Det er simpelthen for dårligt!

Den gode nyhed er, at der er super meget fart over feltet hernede. Sidste uge bestod primært af skole og byture.

Tirsdag var jeg til Mahjong-workshop på skolen. Mahjong er et kinesisk spil, der spilles meget herovre - oftest om penge! Man spiller med brikker, ikke kort eller terninger, men selve taktikken minder en del om de kortspil vi kender hjemmefra. Det ville være aaaalt for besværligt at forklare hvad det går ud på her, så dén må I altså have til gode. Til gengæld kan I få et billed af os der sidder og spiller. Det var superhyggeligt, som altid (og vi vandt, én af gangene, hvis det har relevans for nogle). Efter workshoppen smuttede vi ud for at få en øl, men endte med at tage ud og spise - ingen havde åbenbart tænkt på at spise aftensmad før workshoppen. Øllen tog vi bagefter, og så én mere, og så nogle shots og jeg må indrømme jeg endte med at blive en smule snalret. Da det kom til stykket var der dog ingen af os der orkede at "go clubbing", så vi endte med at tage hjem ved 1-tiden. Elsker endnu engang at jeg først møder 13.30, så jeg kan få en ordentlig nats søvn, selv når vi tager i byen på en tirsdag!

Der tænkes...

Onsdag slappede jeg bare af og tog den med ro, så der er ikke så meget at berette om.

Om tirsdagen havde jeg modtaget en meget pludselig besked om, at en af mine venner fra Danmark landede i Beijing torsdag, hvor han skulle bo for de næste 7 uger. Det var jo superfedt, så torsdag mødtes vi for at tulle lidt rundt i området så han kunne lære Beijing en smule at kende. Torsdag aften stod den på workshop på skolen igen - denne gang om Traditionel kinesisk medicin. Det var meget interessant, men også ret.. Alternativt. Vi smagte på en masse forskellige urter og andre mystiske ting og sager og lærte både lidt om hvilke urter der er gode mod hvad, samt hvordan kroppen skulle holdes i "balance" og andre mere "spirituelle" ting ved traditionel kinesisk medicin. Traditionel kinesisk medicin er ikke noget man skal fucke med herovre, det bliver taget meget seriøst og praktiseret i allerhøjeste grad! Det var nu også meget spændende at prøve at forstå tanken bag det, selvom selve oplægget var meget overfladisk - og blev forresten holdt af en af mine kære klassekammerater, som er uddannet akupunktør.

Der smages på urter og ting og sager samt leges med nåle! Uha, godt jeg ikke blev forsøgsperson..

Efter workshoppen var vi en gruppe der havde aftalt at tage til Ladie's Night i Wudakou. Der går det for det meste rimelig vildt for sig, og sørme også denne gang! Selvom vi kun var 5 mennesker afsted - to fra Schweiz, en tysker og en hollænder - så havde vi en vild aften og var først hjemme i seng ved 6-tiden. Selvom jeg kan sove længe, så var jeg alligevel pæææænt smadret fredag. Men det var der ikke tid til! 

Ladies Night - alle piger får billetter til Free Drinks. Jeg klager ikke! Diskriminationslov bruger vi ikke herovre.

Fredag kom Mathilde fra min gamle gymnasieklasse nemlig på besøg fra Tianjin, så dagen skulle udnyttes. Vi havde aftalt at mødes ved subway stationen efter skole alle tre - Mathilde, Eske (som var landet om torsdagen fra DK) og mig. Det viste sig dog hurtigt at være lettere sagt end gjort! Det er sådan med subwayen herovre, at den typisk har 3-4 exits, hver især placeret på hver deres sidevej der fører op til et stort kryds. Vi havde ikke aftalt at mødes ved en specifik exit, da jeg først kom i tanke om det for sent. Da jeg går ned i subwayen ser jeg dog tilfældigvis Eske komme op, meeeeeen mens jeg står og råber på ham i den ene ende, kigger han på kortet for at finde ud af hvilken exit han skal tage, og ender med at vælge den forkerte og dermed den modsatte ende af hvor jeg står! (I don't blame him, det kan være pisseforvirrende og jeg tager selv stadig den forkerte exit når jeg skal hjem). Shit man! Op af subwayen igen, op på gaden og hen for at se til de andre exit for at finde ham. Ved et rent held møder jeg Mathilde på vejen, og vi bliver sammen enige om, at vi må skynde os over og tjekke de andre exits før han bliver helt væk fra os. Da vi kommer over til den første exit er der dog ingen Eske. Damn. I starten var det meget underholdende - der måtte jo være en grænse for hvor meget man kan blive væk fra hinanden i en storby med 20 millioner mennesker! (Hø). Vi nåede dog et punkt hvor det ikke længere var helt så sjovt, og der gik en smule panik i os. Vi endte endda med at splitte os op på et tidspunkt, og tage hver vores exit for at gøre vores eftersøgning mere effektivt, men lige lidt hjalp det. Eske var og blev væk. Der begyndte snart at gå rimelig meget panik i os, da han stadig var på sit danske nummer, hvilket jeg ikke havde på min mobil. Der var altså ingen måder vi kunne komme i kontakt med ham på, så der var ikke andet at gøre end at blive ved med at lede - vi kunne jo ikke bare efterlade den stakkels dreng mutters alene ved en subway station i en storby, han først lige havde sat benene i, med 20 millioner mennesker. ENDELIG lykkedes det os dog at finde hinanden! På et eller andet tidspunkt må vi ganske enkelt have gået lige forbi hinanden. Det var helt tosset, men også ret underholdende bagefter. Det viste sig, at han havde mit kinesiske nummer, men var kommet til at bytte om på nogle tal og det virkede derfor ikke. Det var lidt som om skæbnen bare ikke ville at vi skulle mødes!

Godt trætte i benene begav vi os derefter hjemad mod mig, da den originale plan havde været at vi skulle lave et kinesisk nummer til Eske (hvilket vi lige havde demonstreret nødvendigheden af). Så vi fandt en China Unicom og fik det ordnet, uden nogle sønderlige problemer. Personalet snakkede heldigvis (nogenlunde) engelsk, og vi tror nok vi fik et abonnement med både tale, sms og 3G. Det vides dog ikke helt, det kostede nemlig kun 65 kr. om måneden, hvilket for mig lyder totalt urealistisk for sådan et abonnement. Anyways, det virker stadig, så det er jo helt fint!

Derefter gik turen hjemad for Eskes vedkommende. Mathilde skulle overnatte hos mig til lørdag, så vi lavede lækker dansk mad og hyggede inden vi tog i byen med de andre skolen, hvor Eske også joinede os senere. Det var meget hyggeligt, men lidt som om feststemningen ikke helt ramte os - måske fordi nogle af os var rimelig smadrede efter byturen torsdag. Så vi tog hjem ved en 3-tiden, efter en hurtig tur på McDonalds (hvor de var udsolgt i cheeseburgers - how's that even possible!?! Jeg var traumatiseret resten af aftenen). 

Dagen efter ville de andre fra skolen i XiDan og shoppe, men da jeg skulle være oppe på Sidsels skole kl. 16.30 for at hente hende efter en fodboldkamp droppede mig og Mathilde at joine og tog i stedet i 798. Det var en meget hyggelig, men lidt kort fornøjelse da jeg kl. 14.00 fik besked om, at Sidsel var blevet færdig før og skulle hentes allerede 15.30. Vi nåede dog alligevel at se lidt og Mathilde blev deroppe da jeg begav mig ud mod skolen.

Lækker italiensk is i 798 - qiăokèlì 

Jeg havde aldrig været ude på skolen før, og havde uheldigvis glemt adressen hjemme i lejligheden, så det var ellers noget af et eventyr at finde derud! Heldigvis var jeg så heldig at have fanget den mest venlige og flinke taxachauffør jeg nogensinde har kørt med, og han havde masser af tålmodighed mens jeg måtte ringe rundt for at finde en adresse. Det endte med jeg ringede til ayi, stak taxachaufføren telefonen og så fik de sammen snakket sig frem til hvad der helt præcist foregik. Puha, godt man har ayi! Eventyret stoppede dog ikke der. Da jeg blev sat af ude på skolen skulle jeg nemlig finde High School West Gate - det lyder umiddelbart simpelt, det var det bestemt IKKE! Jeg har aldrig nogensinde set så stor en skole. Selve arealet skolen lå på var en hel mindre by med egen sø og alt. Jeg styrtede rundt til de forskellige indgange og spurgte folk om vej i en uendelighed - ingen kendte tilsyneladende nok til skolen til at vide hvad jeg snakkede om. I det mindste snakkede alle engelsk! Til sidst besluttede jeg mig for at slå mig ned ved det, der på kortet hed "West Gate". Der var godt nok meget tomt og ensomt, og da min moster så skrev, at Sidsel VAR ankommet kunne jeg godt se at den var helt gal. Heldigvis kommer der i samme øjeblik to danskere gående, som jeg vidste hvad jeg snakkede om og guidede mig op til den rigtige gate. På det tidspunkt var Sidsel og hendes lærer dog taget ud for at prøve at finde mig! Pludselig var jeg endt i endnu en vi-styrter-hovedløst-rundt-efter-hinanden-situation, denne gang havde modparten dog en mobiltelefon og der gik ikke helt så lang tid før vi endelig fandt hinanden. Så gik turen ellers bare hjemad i taxa. 

Resten af aftenen stod på filmhygge med pigerne, da min moster havde nattevagt.

Søndag hyggede vi max med at lave græskar, riste græskarkerne, bage kage, FaceTime med familien og hvad vi ikke ellers fik klaret. 

Det ene græskar er lidt en derp..

I dag har den stået på skole, og derefter mødtes jeg med Eske til en gang kaffe. I morgen bliver det dog spændende igen; der går turen til IKEA sammen med en fra min klasse! Jeg er på jagt efter en ostehøvl, hun er på jagt efter en pude. Jeg regner voldsomt med at komme hjem med mere (Arh, det er trods alt IKEA), om ikke andet så en masse skøre billeder af kinesere der dater (IKEA er tilsyneladende stedét hvor man møder hinanden) og sover i sengene, samt maven FYLDT med lækker svensk mad. Det skal nok blive godt! 

Håber I alle ikke er ved at flyve væk derhjemme. Her er vi bare ved at blive kvalt i smog. Jeg ved snart ikke hvad der er værst. Anyways, sig lige til hvis DK letter, for så tror jeg bare jeg bliver her i Beijing ;)

Og tyg så lidt på dén!

I'm back!

Så gik der vidst liiiiige lidt for mange uger siden sidst, da bloggen jo desværre ikke opdaterer sig selv!

Så vidt jeg husker var det sidste I hørte fra mig vidst nok da jeg vendte snuden hjem mod DK, på en lille "ferie" i anledningen af min fars bryllup. Det var rigtigt flot, en skøn dag, men jeg vil ikke gå så meget i detaljer da denne blog trods alt handler om Kina - og ikke Danmark. I får dog lige et lille billede!

Så fine de var! Med hestevogn og alt.. (Hvis nogen er i tvivl, er det min far og Nete)

Tirsdag d. 8/10 gik turen så tilbage til Beijing sammen med min søde søster Emma! Vi landede onsdag d. 8., og jeg havde derfor samlet været væk fra Beijing i en uge. Det var godt at være "hjemme" igen, selvom vejret var blevet markant koldere i mellemtiden. Skolen havde (som jeg muligvis har nævnt) ferie lige præcis de dage hvor jeg var væk, og samlet gik jeg derfor kun glip af én enkelt dags undervisning, da jeg var frisk og tog i skole onsdag. Vi havde kun lige sat foden indenfor døren hos min moster før jeg måtte langs igen, men sådan er det jo når man har betalt for undervisningstimer i dyre domme - så går man altså ikke glip af en dag, bare fordi man har rejst i 24 timer. Jeg var pænt smadret, men klarede den igennem og gik så ellers lorte tidligt i seng om aftenen. Jetlaggen slog først til dagen efter, da selv det at stå op kl. 11 føltes som en umulighed. Men op skulle jeg, for skolen kaldte endnu engang!

Ærligt, så husker jeg ikke ret mange detaljer om hvad der ellers foregik fra onsdag til lørdag. Emma var i byen torsdag mens jeg passede børn, og jeg var i byen fredag, mens hun passede børn (Moster havde nattevagt). Lørdag kom resten af familien så! (Og med resten menes der min mor, min søster, Johanne, og min kusine, Astrid) Kl. 11.30 blev mig og Sidsel hentet af en bil der kørte os til lufthavnen, hvor de andre gerne skulle lande kl. 12.00. Da klokken blev 13.30 havde vi stadig ikke set skyggen af nogle danskere, og først 14.40 dukkede de op! Men heldigvis kom de da, og vi tog bilen hjem igen til min mosters lejlighed. Så blev huset ellers indtaget af hele familien, og det sædvanlige Buch-kaos opstod og har stået på lige indtil i går, hvor de tog hjem igen.

To tossede kusiner genforenes og fletter straks deres hår sammen
Johanne og Sidsel

Lørdag gik mest med at få installeret alle, og så på Ganges (den indiske) til aftensmad. Efterfølgende tog mig, min fætter, min søster og kusinen i byen for at fejre deres ankomst (og vise min kusine hvordan man fester på kinesisk, selvom det fejlede lidt). Ved 2-tiden kunne hverken mig eller kusinen mere, og fornuftige som vi er, tog vi  hjemad, de andre tog videre til Wudakou for at feste igennem.

Så der fest! Eller, snarere hygge..

Søndag skulle vi nemlig op og spise brunch på hotellet Westin. De har den vildeste brunch-buffet man kan tænke sig, så det skulle jo prøves!
Efter at have tilbragt 3½ time til brunch måtte vi nærmest trilles ud, men for søren hvor var det det hele værd! Resten af dagen stod i shoppingens tegn - Johanne, mor, Astrid,  Sidsel, Bella og jeg tog hjemad for at gå på Silkemarkedet og Emma, min moster og min fætter tog til Wangfujing for at købe ring til min fætters kæreste - men det er en anden historie jeg kommer ind på senere!

Westin Brunch

Søde tøser

Fjollede piger skal have glimmer-tattoo

Selv den 16-årige!

Matching BFF-glimmer-tattoos

Dessertbooooord. Bare halvdelen af det.

Så jeg skulle præsentere hele den store familie for subway-systemet for første gang, og endnu engang stor ros til Kina for at have lavet et så enkelt, logisk og ligetil system! Der var hverken kaos eller problem og 25 minutter senere stod vi i kælderen til Silkemarkedet, klar til at give den max gas med de bedste forhandlingsevner- og strategier (og tålmodighed for mit vedkommende - jeg HADER sælgere). Der gik heller ikke længe før vi var blevet kapret af den første lille shop, der lokkede med Converse for en 50'er. Vi endte da også med at komme hjem med intet mindre end 7 par af slagsen, plus to par New Balance for 700 kr. i alt. Vi følte selv vi havde gjort en fantastisk deal, så stemningen var god og modet højt da vi endnu engang kastede os ud i myldret. Der gik dog ikke længe før pusten gik af ballonen, så da klokken nærmede sig de 19 begav vi os helt udmattede hjemad - først skulle kusinen dog lige ind og vende Stella McCartney i Parkview Green, og jeg havde lovet at gå med! Resten af søndagen stod på afslapning foran skærmen med fødderne oppe.

Så er der dømt tøsehygge i det lille hjem. 

Så blev det mandag, og jeg fandt ud af, at det der med at passe skole, samtidigt med man skal lege turist og guide kan være noget af en udfordring! Vi startede dagen ud med en subway-tur til Wudakou (som ligger 45 min. væk) for at starte hvor vi slap dagen før: nemlig shopping! Denne gang i et lidt anderledes marked, der er knapt så turistet og derfor heller ikke lige så dyrt og anstrengende. Den fik ikke helt så meget gas som dagen før, men til gengæld fandt vi en lille shop der forhandlede fake Victoria's Secret! Sælgerne snakkede kun kinesisk, så mig og Emma måtte have vores bedste kinesiske-skills frem for at forklare dem, at en 34A bare ikke liiiiige er stor nok til tre vestlige tøser. Men det hele lykkedes, og jeg købte mig en fin bh - formentlig fake, men den ser fanme ægte ud, med rigtige mærker og alt. Det kan tænkes den er stjålet fra fabrikken, det gør de vidst en del af herovre. Min lærer fortalte, at fabrikkerne ofte laver dobbelt op af hvad de har fået ordre på, og så sælger halvdelen "under bordet". Kina er på mange måder mere u-land end i-land! Efter markedet tog vi så på pizzabuffet, hvor vi havde aftalt at mødes med min fætter. Det var superlækkert, selvom jeg desværre måtte smutte efter ret kort tid, da jeg skulle i skole. Mandag aften var vi så på KTV (det er karaoke, til dem der er i tvivl). Damn, det var sjovt! Man får tildelt et rum hvor man så har en karaoke opstillet. Så går man ud i en lille kiosk og køber diverse snacks og drikkevarer og giver den derefter max gas til diverse sange (man heldigvis selv vælger!)  Vi havde virkelig en fest, og var alle helt høje da vi ved midnat gik hjem i seng - der havde vi også været i gang i tre timer!

Pizzabuffet på Pyro!

Vi er triste fordi jeg snart skal i skole :(

På KTV. Der synges kinesisk - det er lidt svært at synge med på

De "gamle" giver den gas til Simon & Garfunkel
Yderst fra venstre: Min fætter Magnus, min mor og min moster.

Hele tøsegruppen synger.
Yderst fra venstre: Sidsel (kusine), Emma (søster), Xing Xing (Fætters vens kæreste), Astrid (kusine), Mig, Johanne (søster), Mimi (fætters kæreste) og Bella (yngste kusine) kan lige skimtes i højre hjørne.

Tirsdag tog familien til Himmeltemplet, mens jeg tog i skole. Efter skole tog Lisa og jeg ud for at spise aftensmad sammen, da hun var alene hjemme og som sagt rejste lørdag. Bagefter tog vi hjem til hende for at se lidt serie og hygge. Hun bor ret kinesisk i forhold til mig - i en kæmpe compound, i et område hvor vi regnede os frem til, at der måtte bo i hvert fald 100.000 mennesker. Selvfølgelig er områder som det nødt til at eksisterer i en millionby som Beijing med 19 millioner mennesker, men det var alligevel vanvittigt at tænke på.

Onsdag var der stress på! Familien tog igen på sigthtseeing og jeg tog i skole. Efter skole blev jeg oppe i Sanlitun, da jeg kl. 17 skulle hente familien på subway stationen - vi skulle nemlig ud og spise sushi på Hatsune, der ligger oppe i Sanlitun. Så da jeg fik fri 15.30 smuttede jeg på Starbucks for at lave lektier indtil klokken blev 17. Allerede 18.30 måtte jeg dog afsted igen, da jeg havde meldt mig til "dumpling workshop" på skolen - de havde bare udeladt den lille detalje, at det ikke fandt sted på skolen, men derimod inde ved Llama templet, som ligger 25 minutter væk med subwayen. Derinde skulle vi mødes 18.45. Det behøves vidst ikke nævnes at jeg kom voldsomt meget forsent! Men jeg nåede at deltage, det var superhyggeligt og ret interessant. Har desværre ingen billeder (mel over det hele og et kamera er ikke en fed kombi), men jeg ved Lisa tog en masse - så tjek evt. hendes blog :) Efter workshoppen var det planen at vi skulle have været i byen i Wudakou til fri bar, men der var i mellemtiden opstået stor forvirring og kaos hjemme i lejligheden. Vi skulle nemlig på muren torsdag, og jeg havde været i kontakt med et rejsebureau, der kunne lave en tur til os hvor vi både fik set restaurerede og usrestaurerede dele af muren. Den tur var dog aldrig blevet bestilt, da jeg ikke havde fået et endeligt svar fra øverstbefalende (aka mor og moster). Så vi stod pludselig uden en tur til muren, og jeg blev enig med både dem fra min skole og min kusine om, at det nok var bedst at spare på kræfterne (da vi også skulle i  byen torsdag), og tage hjem og redde hele herligheden ud.

Sushi på Hatsune

Lækkert!

Torsdag kom vi heldigvis afsted, men dog kun til en restaureret del. Det er jo super smukt og utroligt som altid, og jeg kan virkelig blive lige forundret hver gang jeg er deroppe. Foretrækker nu klart de urestaurede dele, men flot var det alligevel. De fleste af os valgte at vandre op, mens enkelte tog liften. Efter at have vandret et par timer på muren begyndte vi så småt at vende snuden hjemad - men først havde vi dog lige udset os et punkt i den fjerneste østlige ende, som vi gerne ville op på. Det er altid lettere sagt end gjort, men vi kom op og fik oven i købet en lille bid urestaureret mur med i enden. Da vi skulle ned tog vi noget, der minder om en bobslæde. Man kører bare på en metalbane i stedet for is. Det var fanme sjovt!

På vej mod muren

Snack-pause

Buch-væggen (fyy haa)

Vi fandt urestaureret mur! 

Crime riding på den urestaurerede del

Med bobslæde ned!

På vej hjem fra muren så vi det mærkeligste! De lokale havde afspærret hele vejspor for at ligge majs til tørre - både hele majskolber og majskorn. Der var vildt mange!

Torsdag aften stod den så på byen i Wudakou - det var Ladies Night, hvilket betød alle piger får gratis drinks alle steder. Det plejer at gå ret vildt for sig, og det gjorde det sørme også denne gang. Min fætter kom og joinede og forholdsvis mange fra min skole var også med. Det var vildt og voldsomt, men kl. 4 sad mig, søster og kusinen på McDonalds og pjattede - både fulde og overgearede. Derefter var det bare ud og nappe en taxa, og så 45 minutter hjem. Jeg husker intet af den taxatur, er ret sikker på jeg har sovet som en sten hele vejen.

Et lidt mørkt billede fra Ladies Night

Ikke nok med fredag stod på onde tømmermænd, så var jeg også ramt af muskelømhed takket være vores "lille" gåtur på muren. Det var en hård dag at stå op til, men afsted kom jeg da. Både Lisa og jeg havde onde tømmermænd, så timen blev rimelig meget lallet væk. Oven i det, var det Lisas sidste time inden hun rejste hjem til Tyskland igen. Heldigvis havde vores fantastisk klassekammerat Jeannett noget kinesisk medicin mod tømmermænd, og det hjalp en smule på det hele. Efter skole havde vi aftalt at tage ud for at drikke en sidste øl sammen med Lisa. Det blev dog ikke til nogen øl for de flestes vedkommende, da flere var ramt af tømmermænd. Vi tog en cola i stedet og fik sagt ordentlig farvel - øv, det er trist at der er så mange der kun er her i så korte perioder! Jeg har allerede sagt farvel til 3 fantastiske mennesker jeg har mødt i løbet af mit ophold herovre. Det er bare trist. Heldigvis bor de fleste rundt omkring i Europa, så længere væk er de heller ikke.

Men mit skema var, som sædvanlig, tæt pakket, og kl. 18.30 skulle jeg møde familien til en sidste buffet inden de også tog hjem. Vi var på The Golden Jaguar - som i daglig tale bare kaldes "Den gyldne" herhjemme. Det er en buffet med over 400 forskellige retter. Jeg ved jeg har snakket om den før, men det er altså også det vildeste. Jeg kunne desværre ikke spise så meget (øv for en dag at have tømmermænd på altså!), men det var lækkert og hyggeligt. Efter buffetten løøøøb vi ned for at se, om vi kunne nå på Silkemarkedet en sidste gang, men der var lukket. Så vi måtte i stedet gå i den lokale kiosk for at købe souvenirs og proviantere. Resten af aftenen blev, for min families vedkommende, brugt på at pakke, mens jeg slappede af.

Buffet på Den Gyldne

Lørdag stod vi så tidligt op og sendte familien afsted mod lufthavnen. Resten af dagen brugte jeg på at se film og slappe af - trængte voldsomt til at lave ingenting efter en meget hektisk uge - og føle mig lidt alene. Lige pludselig var der helt tomt, og jeg kunne ikke engang gå ud og tage en kop kaffe med Lisa som jeg normalt ville have gjort. Så jeg er glad for hverdagen snart starter igen, så der kan komme lidt mere gang i den. Der skulle også være kommet nogle nye elever på skolen, som det bliver spændende at hilse på! Og så kommer den søde Maria jo snart og joiner mig herovre - det kan kun gå galt :D

Til slut får I en dejlig kinesisk solnedgang.
 Her kan fanme være flot når AQI'en og vejret ellers gider.

Hej, farvel og på gensyn!

Så skete der en helt masse igen, og blogindlægget blev forsømt endnu engang. Så er det godt jeg har tre timer i en kedelig svensk lufthavn til at få updated alle!

Tirsdag var jeg som sagt til teceremoni (det virker allerede som flere uger siden!). Må indrømme min hukommelse svigter mig lidt - måske pga. de mængder alkohol der bliver indtaget - så hvad der helt præcist skete mellem tirsdag og fredag husker jeg ikke. Nok ikke noget bemærkelsesværdigt. Fredag var der ”Welcome Party” for alle nye elever på skolen (Dvs os, der startede i September). Først var jeg dog lige med min moster, fætter, kæreste og hele baduljen på den vildeste restaurant jeg længe har oplevet! 400 forskellige retter, vin, cocktails, øl, slush ice og selvfølgelig sodavand ad libitum. Det var crazy! Spiste så meget jeg skulle rulles hjem, og næsten ikke kunne være i den kjole jeg skulle have på til velkomstfesten! Det lykkedes dog, og kl. 22 tog jeg bussen med min fætter, som tilfældigvis også skulle i byen i Sanlitun. Ærligt, så startede festen ud rimelig fesent. Der var mange der var taget hjem, inklusiv værtinden. Så det så sort ud, men der var heldigvis nogle der havde taget kort med, og der gik ikke længe før jeg havde introduceret resten af skolen for flere danske drukspil! Herefter stak det hurtigt af, og vi endte på den mest tossede club i Workers Stadium. Husker svage glimt af heste- og zebramasker, letpåklædte dansere og selvfølgelig gratis shots og champagne - det betaler sig virkelig at være blond herovre!

God mad i buffetten - nåede kun et billede af første omgang! Damn, salaten har været savnet.

Mine billeder fra aftenen bekræfter min hukommelse.

Lørdag var derfor lidt hård, og det gjorde det bestemt ikke nemmere at AQI’en bare var helt oppe og ringe. Jeg havde dog forpligtet mig til en tur i IKEA, så der var ingen vej uden om. IKEA på kinesisk med tømmermænd = ikke helt fed kombi! IKEA på kinesisk er generelt helt skørt; De sidder i møblerne og ”hænger ud” og ligger i sengene og sover. Og så er der selvfølgelig tusindvis af dem, mange flere end på en god søndag i Danmark. Men vi fik købt det nødvendige, bl.a. madrasser til når min dejlige familie indtager Beijing sammen med mig i næste uge. Vi fik selvfølgelig også købt rugbrødsblanding, godis og alle mulige andre lækre svenske ting og sager. IKEA er nu et dejligt sted, selv ikke læssevis af kinesere og tømmermænd kan tage glæden af et IKEA-besøg. Lørdag aften var jeg inviteret på KTV - Karakoebar! Jeg endte dog desværre med at takke pænt nej. Tømmermænd, mega dårligt vejr og generelt lidt småsløvhed gjorde at jeg virkelig ikke følte mig gearet til at give den gas på karakoebar. De andre lød som om de havde haft en fest, så det er helt sikkert skidesjovt. Og jeg fortryder måske lidt jeg ikke tog med. Den oplevelse må jeg have til gode!

En meget høj AQI. Øv Beijing! Not Cool.. 

Til gengæld var vi nede og skyde med bue og pil!

Det var fanme fedt! Lidt prof er man..  

Søndag havde jeg så aftalt med Mimi og min kusine Sidsel at vi skulle i XiDan og have lavet manicure. Skal jo hjem til bryllup (eller ER på vej hjem til bryllup lige nu, faktisk), så i den anledning gad jeg godt lige smide 20 kr. efter en ordentlig manicure. Det var rigtig hyggeligt, og vi brugte det meste af dagen på bare at ose rundt. Om aftenen stod den også på hygge, da begge mine kusiner havde fri mandag (og resten af ugen) pga. Golden Week, som vidst nok er kinesernes svar på efterårsferie. Jeg var dog i skole mandag, da vi af en eller anden grund først havde fri fra om tirsdagen af.

Vores compound er fint pyntet med flotte lamper i anledningen af Golden Week.

Mandag stod den først på skole - jeg var alvorligt bange for jeg skulle have eneundervisning, da næsten samtlige elever i min klasse er rejst ud af Kina for at forny visum! Heldigvis dukkede de to eneste der stadig er her, op. Efter timen tog jeg hjem til to schweiziske drenge fra min skole der bor i deres egen lejlighed - de havde aldrig set Game of Thrones før, så det blev jeg jo ligesom nødt til at introducere for dem! Vi havde også aftalt at gå i byen, da alle havde fri tirsdag (bortset fra to hollændere, de stakler). Først tog vi ud og spise på en vildt lækker kinesisk restaurant. Hvis jeg skal være helt ærligt så er jeg ikke overdrevet vild med kinesisk mad. Det kan spises, og det smager da udmærket, men det er på ingen måde noget der får mig helt op og ringe. Men det her var overraskende godt! Og selvfølgelig vildt billigt, vi kom hver især af med en 50’er, inkl. øl. Efter aftensmaden viste jeg dem mit ”stamsted” (som egentlig er min fætters) - det billigste sted i hele Sanlitun! Øl og simple drinks for en 10’er og shots for en 10’er - det sidste var alle meget imponerede over, så vi endte med at bruge 600 kr. på shots alene - 60 shots i alt, 12 shots til hver. Det var endnu en vild aften i Beijing, denne gang undgik vi dog clubsene og valgte i stedet for den sikre stam”club/bar” Kokomo Bar, hvor vi festede indtil en af drengene gik under og næsten måtte bæres hjem. Selvfølgelig lige med et stop på McDonalds først, for intet kurrerer tømmermænd som McDonaldsmenu’er til en 20’er (I’m loving it!).

Søde mennesker på kinesisk restaurant.

Og masser dejlig mad!

Felix (Schweiz) og Janne (Holland) 

Carlos (Brasilien), Glenn (Holland) og Mike (Schweiz)

 

Så var der shots!

Og flere endnu.

Så var de væk..

Tirsdag havde jeg forventet ville være rimelig stram, og jeg havde et tætpakket program, så der var ikke tid til tømmermænd. Havde det dog overraskende godt! Tog først til Wudakou hvor min fætter bor for at spise frokost med ham og en af hans venner der var på besøg fra Makou - cantonesisk by tæt på Hong Kong.  Vi fik lækker sandwich, igen til ingen penge. Herefter tog jeg så videre til Solana Shopping Mall hvor jeg havde aftalt et møde med en fra børnehjemmet China Little Flower. Hun havde kontaktet mig lørdag for at høre, om jeg var interesseret i at undervise i engelsk hos dem. China Little Flower har kun børn med fysisk handicap, så det er faktisk studierelevant. Selvfølgelig ville jeg meget gerne det, så vi mødtes for lige at snakke det hele igennem og hun skulle vidst lige se mig an. Tror jeg fik solgt den meget godt - selvom jeg helt ærligt føler mig rimelig meget på røven! Jeg har aldrig undervist før, og da slet ikke børn med fysisk handicap der snakker et minimumsniveau af engelsk. Mit kinesisk er ikke helt stærkt nok endnu, og så er børnene kun mellem 2 og 7 år gamle. Det bliver noget af en udfordring, men jeg er frisk på det! Det skal nok blive spændende i hvert fald.
Efter mødet med hende fra Little Flower var jeg blevet inviteret til middag hos de to fra Schweiz. De to hollændere (som jeg vidst desværre ikke har omtalt før, men som jeg efterhånden har brugt en del aftenener med i byen!) tager afsted her i Golden Week mens vi alle er udenlands for at forny visum, så vi måtte jo lige sige ordentlig farvel til dem. Så der blev lavet mad - igen kinesisk, og igen utrolig velsmagende i forhold til hvad jeg før har smagt - og vi fik hygget igennem en sidste gang inden de rejser. Det er lidt trist at skulle sige farvel til dem, også selvom jeg ikke har kendt dem i særlig lang tid. På en eller anden måde når man at skabe et eller andet, en form for sammenhold. Men det er jo klart der må være en vis udveksling på en skole som min, da de fleste er her som et midlertidigt ophold. Vi aftalte dog at vi måtte mødes i Hong Kong sidst i November! Så nu er der ingen vej tilbage, jeg bliver nødt til at styre mit forbrug så jeg har råd til en tur til Hong Kong. Det ville være fedt!

Pga. den lidt uplanlagte middag tirsdag havde jeg ikke rigtig nået at pakke noget - for onsdag (i dag) tog jeg jo afsted til mod Danmark! Så da jeg kom hjem tirsdag aften lidt over 12 skyndte jeg mig at smide det mest nødvendige i en kuffert. Håber jeg har husket alt! Godt jeg kommer tilbage igen..

Lækker mad i godt selskab endnu en gang.

Uret ringede 6.30 i morges, og så var det ellers op i bad, få pakket det sidste og tjekket op på om alt var klart - jeg var et øjeblik bange for jeg havde smidt min billet væk. Der nåede lige at gå panik i mig, indtil jeg kom i tanke om jeg havde lagt den fra mig nede i stuen - og der lå den heldigvis stadig! 10.30 tog jeg subwayen fra Yong’anli mod lufthavnen. Der går subway hele vejen ud til lufthavnen, og det kørte bare som smurt. Ingen grund til at smide 150 kr. efter en taxa, når man kan gøre det for 25 kr. med subwayen, og det var mindst lige så komfortabelt!

Stod i lufthavnen ca. 11.15 og var klar til at checke ind. Det hele gik rimelig smooth og jeg er faktisk lidt stolt af mig selv - ved godt jeg er 19, men det er faktisk første gang jeg helt alene har stået for alt i forbindelse med afrejse! Men, jeg er blevet opdraget af de bedste (og mest erfarne)  rejse-type forældre, så det var intet problem, ikke engang gennem immigration. 13.30 sad jeg så i flyet, klar på 8½ timers lang flyveture. Havde lovet mig selv ikke at sove, da det kun ville fucke mit jetlag op, og jeg klarede den igennem. Nu sidder jeg så i Arlanda Lufthavn i Stockholm og er stadig rimelig pumpet med energi (og måske adrenalin). Om 2½ sidder jeg i det næste fly mod København, og så er der kun en time til jeg sætter benene på dansk jord igen! Glæder mig til at indånde frisk luft og spise dansk mad. Da jeg gik i 3. klasse skrev jeg en novelle om at dystopia hvor befolkningen ikke havde set solen i flere uger pga. forurening. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det rent faktisk kunne eksisterer i virkeligheden. Nu er jeg dog blevet klogere, og har opdaget, at det sted jeg i virkeligheden beskrev hedder Beijing! I går, tirsdag, kunne jeg, for første gang i tre dage se himlen og føle at jeg rent faktisk indåndede ilt og ikke syv forskellige former for kræft. Det bliver selvfølgelig også dejligt at se alle, men må sige jeg faktisk, bortset fra forureningen, er blevet helt pjattet med Beijing, så jeg er også glad for det kun er for en uge før turen går tilbage igen!

Klar til take off

Smukke Kina set fra oven

Uh, og p.s. så er jeg midlertidigt tilbage på mit danske nummer. Så hvis folk vil mødes må de lige sende mig en smser!