December er en dejlig ting

Starter hvor vi slap sidst (hvis man ser bort fra mit special edition juleindlæg); KTV - karaokebar, til de der er i tvivl.

Egentlig er der ikke voldsomt meget at sige om dén sag. Det var selvfølgelig superhyggeligt som altid, med nogle dejlige mennesker - dem er der jo så mange af herovre. Der blev skrålet igennem for alle pengene, og vi fik drukket os nogle øl. Kinesere er nogle skøre typer, de er  fuldstændig kolde for om de synger dårligt (eller danser dårligt eller bare generelt optræder så skørt man, som dansker, krummer tær. Det eneste de ER bekymrede for de gør dårligt er at snakke engelsk!) Anyways, min pointe er, at de bare giver den max gas på KTV, også selvom det er pivfalskt og ikke til at høre på. Og det er jo altid underholdende! Efter tre timer, hvor jeg ellers personligt var ved at være varmet op (det er sq en smule grænseoverskridende), løb tiden dog ud og så tullede vi ellers hjemad. 

Onsdag og torsdag gik rimelig stille og roligt. Fredag tog min (eneste) klassekammerat hjem, så torsdag var vi i byen for lige at sige ordentlig farvel. Det betød så, at han var hårdt ramt af tømmermænd fredag - jeg selv havde været fornuftig og tog tidligt hjem. Fredag aften blev også tilbragt hjemme på sofaen - lørdag morgen kl. 9 stod den nemlig på skitur med skolen!

De sørgelige rester af min klasse - der så nu kun består af mig og min lærer (yderst til venstre, hvis I ikke kunne gætte det)

9.30 satte vi, fulde af forventning, kursen mod skiresorten, hvor vi ankom efter ca. to timers kørsel. Vi havde i forvejen fået udleveret et kort over området og pisterne, og selvom det ikke var Østrig så det ganske fornuftigt ud. Det var dog et lidt andet syn der mødte os - alt var to ud af seks pister åbne. Selvfølgelig begge to de grønne, som er den absolut letteste kategori. Nu har jeg efterhånden været på skiferie et par år og står rimelig "decent" hvis jeg selv skal sige det, så nogen kæmpe udfordring var det bestemt ikke. Det så også helt forkert ud, da sneen var lavet med snekanoner, hvilket betød, at det kun lige var pisterne der var dækket af sne - rundt omkring var der brunt og grønt som på en standard dansk efterårsdag. Vi lod os dog ikke afskrække og kastede os hovedkuls ud i det - med tallerkenlift op på toppen af den "største" af de to pister. På vejen op undrede jeg mig lidt over, at der ikke var flere der tog liften hele vejen op, men tænkte de nok bare ikke var øvede nok. Det viste sig hurtigt der var en grund til det! Hele den øverste del af pisten var ren is, og helt sindssygt at stå på med de godt slidte ski vi havde lejet. Selv tyskeren, der bor i et skiområde, måtte indrømme han havde været ved at stå på halen! Jeg faldt heller ikke, men jeg var sørme tæt på. 

Så lærte vi dén lektie, og resten af dagen gik derfor med at ligge og køre halvvejs op med liften, og ned igen med skiene direkte med "dalen" hvis man ville have bare lidt fart på. 

Nu virker det alt sammen supernegativt, men det var det altså slet ikke! Alt i alt var det en vildt hyggelig tur, hvor der var plads til at fjolle en masse på ski, lærer vores venner at stå på ski (vi var et par øvede, resten var nybegynder) og ikke mindst - grine af kinesere der stod på ski! Det var nok det mest komiske, det var virkelig bambi på glatis!  Susanne (min danske ven, der også går på skolen) optog et par kinesiske stunts, jeg skal prøve at se om jeg kan få fingrene i de videoer.

Susanne er SÅ klar på ski! I sin, lejede, lyserøde flyverdragt. 

Skiresorten - eller, de to pister, med helt bare bjerge i baggrunden.

Det ene hus som skiresorten bestod af.

Udsigten fra toppen. Og en kineser på ski i forgrunden!

Humøret er stadig højt!

Vi nåede ned - levende. Det øverste stykke var ren is!

Obligatorisk selfie - vi mangler bare lige Obama ikke? (kliché, I know)

Pisterne med sol på. Som sagt, ikke det vildeste område.

Efter et par timer på ski tog vi hjemad igen, rimelig bombede også selvom vi ikke havde været voldsomt anstrengt. Havde dog ikke tid til at sove, var kun lige hurtigt hjemme og vende, hente mine ting, bage en kage (til fødselaren, da vi er de eneste der har ovn - ovne er ikke fast inventar i kinesiske køkkener!) og så ellers hjem til Susanne for at forberede julefrokost/fødselsdagsfest. Havde været i IKEA ugen forinden for at skaffe de mest nødvendige ting - som fx. rugbrød, snaps og kødboller, som vi begge blev enige om kunne gøre det ud for frikadeller. Susanne havde skaffet karrysild og øl, og så var vi ellers godt kørende! Hendes roommate havde fødselsdag, så dessert fik vi også, selvom vi snød og spiste den før maden. De andre kom dryssende i løbet af aftenen med hver deres retter/alkohol, så jeg fik både smagt på spansk kartoffel-omelet og polske dumplings. Snapsen gled, mod al forventning, hurtigt ned og der gik ikke længe før stemningen var ret god. Vi var en 15 stk i alt, hvilket jeg synes er ret godt skrabet sammen når nu der er så mange der er taget hjem til jul! Super hyggelig aften, men ved 3-tiden var jeg godt brugt og jeg skulle tidligt op søndag, så jeg tullede hjemad.

Fødselsdagsbarnet bliver glad for kagen.

Så varmes der kødboller!

Og skæres rugbrød med slagter-kniv. Det var en udfordring! 

Rugbrød og karrysild i udlændinge-venlige hapser.
(De anede jo ikke hvordan man spiste det) 

Sildemadder, kødboller og spansk kartoffel-omelet

Snapsen er åbnet!

Zero - fødselaren - har også fundet snapsen.

Fødselaren og jeg

Øv, så var snapsen tom! 

Hele forsamlingen

Michael - ny australsk dreng - og jeg.
Ja, ser sq lidt færdig ud...

Os der blev ved til sidste ende

Søndag kl. 12.15 (okay, måske ikke SÅ tidligt alligevel) holdt der nemlig en bil og ventede på at køre mig i lufthavnen, hvor jeg skulle hente mine bedsteforældre, der er kommet for at fejre jul med min moster. Deres fly landede i god tid, men det tog en helvedes tid med kufferterne, så vi var først hjemme igen ved tre-tiden. Fik mig en ordentlig, og tiltrængt, lur før turen gik på Den Gyldne Jaguar til aftensmad (buffet med 400 forskellige retter) - en  tradition når man får besøg herovre. Midt i aftensmaden fik jeg en besked fra min mor om, at min søster var besvimet hjemme på køkkengulvet, og at de var på hospitalet, så jeg fik lidt af et chok! Der var heldigvis intet galt, hun har det godt igen og alt er som det skal være, men kan da nok love for vi alle blev forskrækkede - ikke mindst dem derhjemme.

Ellers går det meget stille og roligt herovre. Vi har huset fuldt, nu hvor mine bedsteforældre også er kommet, så alle tænkelige sovepladser er optaget. Jeg sover dog stadig inde i skabet, og har nu fået trukket en ledning derind så jeg også har en sengelampe - det er jo det rene luksus!

Apropos luksus, så var vi i dag på Silkemarkedet og få fodmassage - ikke dårligt!
(Beklager fødder, jeg ved det er uexet, men hey, hende den flotte kineser med brillerne og mundbindet må vel gøre op for det!)

Resten af ugen står på en masse masse timer. Alle de timer jeg skulle have haft mellem d. 21. og d. 31. har jeg i denne uge i stedet, så det er dobbelt op på timer hver dag. Samtidigt er min klassekammerat, som tidligere nævnt, taget hjem på juleferie, så det er 4x privatundervisning hver dag - kan ellers lige love for man lærer en masse når man har enetimer! Skal jo også gerne nå at blive klar til den sidste prøve, så jeg kan få diplom på at have fuldført kinesisk på HSK 2. Den er nok ikke helt skidt at have stående på CV'et!

I morgen skal jeg en sidste gang på The Steps og have steak sandwich. Kan slet ikke fatte at jeg er hjemme på lørdag. Har virkelig blandede følelser omkring det. Selvfølgelig glæder jeg mig helt vildt til at se min familie og venner og holde jul hjemme (og nytår i Schweiz!), men på den anden side kommer jeg virkelig også til at savne det herovre. Her er så mange muligheder, så meget liv og stemning og glade dage og jeg har mødt en masse helt fantastiske mennesker, jeg ikke lige sådan får mulighed for at se igen. Åh, det er ikke nemt at være international! Det er dog ikke helt farvel endnu, så de par sidste dage skal nydes i fulde drag, med et brag af en afslutning på fredag, hvor skolen holder Christmas Party (og det går for at være ret så vildt).

Shèng dàn jié zài Zhōngguó

Salat i Kina: Christmas Edition!

Som lovet i det tidligere indlæg får I her en ordentlig omgang jul! Der er måske nogle der undrer sig - jul i Kina? Kan man det? Fejrer de overhovedet jul? Hvad med flæskesteg, julekalender og risalamande?

Ingen problem, vi har det hele under kontrol og alt vil blive grundigt gennemgået i følgende indlæg.

First things first - Nej, kineserne fejrer som sådan ikke jul. Selvfølgelig (kommunisme og religionsforbud* og alt det der, I ved nok). Men det forhindrer dem da ikke i at give den max gas med julestemningen alligevel! Julepynten ventede gudskelov med at blive hængt op til starten af december, hvilket jo bare er helt fantastisk. Til gengæld siges det, at den så ikke bliver pillet ned igen før langt inde i januar, så de kompenserer vidst lidt for den sene oppyntning i den anden ende. Vi har sågar en nisse herhjemme der får lov at stå på årsbasis fordi ayi nægte at den skal pakkes væk! Selvfølgelig skal der suppleres med billeder, da de jo som sagt siger mere end 1000 ord (og så langt et indlæg planlægger jeg heller ikke det her skal være).

Jul på skolen - alle har bidraget med hver deres sprog. Selvfølgelig også mig!
Hvem ved btw hvilket sprog "Buon Natale" er??

The Place er også pyntet - sorry for potato, men jeg har desværre kun mit telefonkamera!

De har simpelthen valgt at konstruere en midlertidig karrusel med julepynt. 

Mere The Place - sorry for potato

I foyeren til min skole har vi nu også fået juletræ op.

Meery Christmas - de gør deres bedste, de søde kinesere!

Alternativt juletræ..

Juletræet på skolen - lidt sølle måske.

Julepynt på skolen - og udsigten fra fællesrummet!

Julepynt i Sanlitun

Jeg kunne blive ved med al den julepynt jeg finder rundt omkring, men vil slutte af med det her flotte billed jeg nappede på vej hjem en aften. 

For mig er det her billed indbegrebet af Beijing - et lille, hyggeligt Hutong-agtigt hus med China World Trade Center i baggrunden (ja, det hedder det, uheldigt, men sådan er det nu engang). Det skal ikke være en hemmelighed at jeg kommer til at savne det her skønne mix <3 

Så julepynten - tjek!

Men hvad så med traditionerne? 

Selvfølgelig byder det på lidt udfordringer at holde helt klassisk jul i et land som Kina. Men alt taget i betragtningen synes jeg vi klarer den ret godt! Der er fx. allerede blevet kreeret den første omgang risengrød - vi lærte endda ayi at lave det, så det skal nok blive noget vi ser mere af!

Risengrød i sengen - vores ayi rystede noget på hovedet.

Det betyder, at vi selvfølgelig også har tyvstartet lidt og lavet den første portion ris a la mande. Risengrød er én ting - ris er her jo nok af, og mælk kan skaffes. Noget andet er ris a la mande. Sådan noget som usaltede mandler er fx. ikke noget der hænger på træerne herovre. Og vanillestænger? Glem det. Så er det godt man kan importere mandler og bruge vanilleessens i stedet - selvom effekten ikke helt er den samme. Kirsebærsovs måtte vi dog leve uden.

Kalenderlyset er også importeret, og det følges til punkt og prikke hver dag. Samme gælder julekalenderne! Både de fysiske - min moster havde en LEGO Star Wars julekalender med hjem i oktober - og de visuelle. Der bliver således set Pagten og The Julekalender hver dag med pigerne. Oven i ser jeg også Jul på Vesterbro. Så på dét punkt mangler vi heller intet. 

Kalenderlys har vi skam også!

Julebageriet har vi også så småt taget hul på, men det bliver nok først for alvor skudt i gang når min mormor og morfar kommer den 14. december.

Her er Bella i fuld sving med at dekorere peberkager (købt i IKEA) til oppyntning

Det er kunst du - julekunst!

Her ligger så materialerne til et honningkagehus.

Og her har vi honningkagehuset samlet!

Så traditionerne fejler heller ikke noget her. Det var en lidt hurtig gennemgang - det kan tænkes der kommer en opdatering hvis jeg pludselig kommer på noget der fortjener at blive nævnt! 

Ellers er der ikke meget mere at sige end glædelig jul! :D

*Jeg ved godt der ikke teknisk set er tale om religionsforbud i Kina, og det bliver heller ikke praktiseret på nogen måde! Der er bare ikke som sådan en hovedreligion som vi har det i DK, that's all. 

Hot Pot & Hot Springs - Vinteren har for alvor ramt Beijing!

So, somebody has requested me to write my blog in English instead of Danish - men jeg ved sq ikke helt. Hvad stemmer folket for?

Anyway, dette indlæg bliver altså på dansk.

Så, weekenden har budt på rendyrket hygge. Fredag var der én fra min skole der holdt fest, men jeg var halvsyg og vi var nogle stykker der egentlig mere følte for en rolig aften, så vi tog ud og spiste og derefter i biffen og så Hunger Games: Catching Fire. På engelsk, thank god! Men selvfølgelig med kinesiske undertekster, det var dog til at leve med. Når man er medlem kostede det kun 55 RMB for en billet (og 20 RMB for medlemskab, men det er jo kun én gang) - så alt i alt en billig biograftur. Især når man ligger oveni, at popcorn og sodavand kun blev 25 RMB til sammen! DK kan lære lidt af de kinesiske standarder.. Fredag formiddag var jeg på marked med en fra min klasse og fik købt mig halvfattig. Det er som om det netop er gået op for mig, at jeg kun har to uger tilbage i det her ekstremt billige land, så nu får den altså ikke for lidt! Jeg skal jo have lidt med hjem (hvis der btw er nogle der har nogle requests, så sig bare til! Det meste kan skaffes til under en 1/10 af de danske priser. Man skal selvfølgelig bare være klar på, at det med garanti er fake!). Så jeg fik købt mig to små, smarte bærbare højtalere, et ekstra "batteri" til min iPhone - det er svært at forklare hvordan det fungerer, men det er det helt store herovre, og det er fanme smart! Det er sådan en ekstra boks med en USB-stik som man kan sætte til iPhonen, og så lader den op! Så man slipper for at tænke over den slags, det er bare luksus. Nå, men jeg fik også købt et par julegaver, som selvfølgelig ikke skal afsløres her!

Lørdag stod den på ren afslapning. Fik sovet længe og julehygget i stor stil med pigerne og min moster, med honningkagehus, julepyntning og julemusik. Bagefter tullede Lise og jeg over på Silkemarkedet, hvor jeg også fik ordnet en julegave. Så nu er der efterhånden helt styr på det! Om aftenen var vi på hot pot - en slags fondue, hvor man har hver sin suppe man koger diverse kød og grøntsager i. Det er sindssyg lækkert og lige hvad man trænger til på sådan en kold vinterdag! Man kan virkelig mærke at kulden så småt begynder at komme snigende. Om dagen er det stadig okay, men om aftenen er det virkelig bare freezing. Og så lagde jeg i dag, for første gang, mærke til at der var is på floden, så vi må jo ligge omkring de 0 grader.

Så er der hot pot!

I dag, søndag, har jeg været med skolen på udflugt. De havde lejet en bus og så tog vi ellers et stykke udenfor Beijing hvor der ligger nogle naturlige varme kilder. Det var superlækkert og hyggeligt. Der var både indendørs og udendørs, men man skulle vælge, så det var enten eller. Alle lærerne der var med valgte indendørs, mens alle os elever valgte udendørs - det syntes vi nemlig var mest specielt. Så man sad bare der, i vand der føltes så varmt at det nærmest brændte når man steg ned i det, og nød selskabet og udsigten (eller mangel på samme, pga smoggen. Men man kunne da lige skimte bjergene!). Der var også forskellige tubs med diverse urter der var godt for alle mulige ting og sager, fx. lunger, blodomløb samt body fluids, hvad det så end skal betyde, samt en helt rød pool fyldt med skum! Det var nok vores favorit, der brugte vi klart mest tid. Vi havde tre timer, hvilket var mere end rigeligt - når man har været op og ned af 40 graders varmt vand et par gange kan kroppen bare ikke mere. Det blev nogle gange så varmt nede i vandet at vi måtte sætte os op på en bænk og køle af. Så blev man til gengæld også gennemkold, da luften ikke var meget over frysepunktet, og så var det ren luksus at komme ned i sådan et varmt bad igen. Tror dog temperaturændringerne blev for meget på et tidspunkt, så efter omkring 2 timer stod vi op og gik i bad - der begyndte det også at sortne for øjnene når man rejste sig. Så ved man da man er varmet igennem! Var også bare helt træt og afslappet i kroppen bagefter..

Det var selvfølgelig forbudt at tage billeder, da folk jo rendte rundt i badetøj. Desuden rendte man jo selv rundt og var våd, så det der med at slæbe rundt på telefonen var ikke så smart. Fik dog lige sneget mig til et enkelt af én af pool'sne så I ligesom kan fornemme stemningen. Superluksus!

Efter en times kørsel tilbage til Beijing var vi nogle stykker der smuttede på Yashow Market for at få en fodmassage for ligesom at fuldende vores dag med ren luksus. Vi nåede dog aldrig så langt, da vi pludselig blev fristet af lidt shopping. Igen var pungen fremme, selvom jeg havde lovet mig selv jeg ikke skulle have noget. Faldt over et par Nike Free der så så ægte ud, at jeg føler mig ret sikker på de er stjålet fra fabrikken. Så 120 RMB for sådan et par var jo ikke lige til at stå for. Så var det efterhånden blevet aftensmadstid, så vi tog en taxa til Dongzhimen, da vi havde en aftale med nogle andre fra skolen om at spise sammen. Damn, jeg kommer til at savne kinesisk mad når jeg tager hjem! Som jeg nok har nævnt, er det kinesiske mad vi kender i DK overhovedet ikke sammenligneligt med rigtigt kinesisk. Maden herovre er så lækker, og måden man gør det på ved at bestille en masse forskelligt og så dele er bare så meget mere spændende. Man får smagt så meget, og de har virkelig mange lækre ting at byde på! Og så det, at et måltid, inkl. drikkevarer, kun koster omkring en 50'er gør det jo bare endnu bedre. Det bliver virkelig svært at leve uden!
Efter maden var det sådan set bare hjem. Det er trods alt søndag, og den står på skole igen i morgen. Tirsdag er der det næste event med skolen - KTV. Og så står den på Ladies Night i Wudaokou torsdag, for ikke at tale om skitur på lørdag. Så det er en spændende næstsidste uge jeg går i møde - and I will keep you updated!

Goodbye and Shanghai!

Åh nej altså, så gik der pludselig lang tid igen før der skete noget nyt her på bloggen. 

Så mens I er ved at blæse væk derhjemme vil jeg lave en hurtig opdatering I kan hygge jer lidt med - forhåbentlig.

Sidst jeg skrev havde vi netop været til Bruce fødselsdagsfest - oh damn, det er lang tid siden! Vil prøve at spole tilbage dertil, men jeg kan ærligt ikke huske meget af hvad jeg har foretaget mig. Det betyder vel at der ikke er sket det helt store!

Anyways, sidste uge var Mike & Felix's sidste uge i Beijing, så den fik max gas hele ugen, og blev selvfølgelig sluttet af med manér torsdag i Wudaokou. Lørdagen før stod den på afskedsfest i deres lejlighed, det blev det aldrig til noget helt vildt. Ellers har vi bare været ude og spise og hygget. De skulle begge hjem lørdag d. 30. - den ene tog dog til Schweitz, mens den anden tog et par uger mere i Hong Kong. Det var så ufattelig trist at skulle sige farvel til dem! De har været her siden august, og jeg har nærmest tilbragt tid med dem fra dag ét. De er begge to helt fantastiske menneske, men især Mike har jeg fået et rigtig godt venskab til, så der blev altså grædt lidt da der skulle siges farvel for real fredag.

Hele forsamlingen samlet en sidste gang på stambaren The Steps

Mike og mig - hvorfor skal der være så langt til Schweitz!?

Der blev dog ikke meget tid til at være trist, fredag aften (eller faktisk direkte efter skole fredag eftermiddag) gik lyntoget nemlig mod Shanghai, og mig og Eske havde billetter! Vi havde begge talt om at det ville være trist at tage hjem fra Kina uden at have set lidt mere end Beijing, så Shanghai var da klart et must.

Vi tog lyntoget derned - med 300 km/t blev de 1318 km tilbagelagt på godt 5½ time. Det var super behageligt, man opdagede slet ikke at det gik så stærkt! Sæderne var mega gode, der var dejligt med benplads så selvom det er hurtigere at flyve, så tror jeg det er lige før jeg ville foretrække lyntoget. Vi gav ca. 500 kr. for billetten, så det var en smule dyrt, men igen - alternativet var at flyve, og jeg kan ikke forestille mig at det kan gøres billigere! (Eller, det har jeg hørt det ikke kan).

302 km/t som det lige kan skimtes oppe på tavlen.

Så vi ankom til Shanghai ca. kl. 23 og måtte derfor tage en taxa hen til vores hostel - hold da op, den ide var vi så ikke de eneste der havde fået! Selvfølgelig ikke, TIC (This Is China), så der er jo fucking mange mennesker alle steder. Jeg kan ikke beskrive det kaos og den kø vi kom ud til, så jeg lader billederne tale for mig.

Vi skulle derhen (Hvis I kan skimte enden. Det kan man næsten ikke!)

Vi kom dernede fra - Igen, enden er svær at se, men den er der!

Det tog heldigvis ikke helt så lang tid som frygtet - efter en halv time sad vi allerede i en taxa på vej mod vores hostel. Der skal virkelig lyde stor ros til Shanghai rén (Shanghai-mennesker) for deres effektivitet! 

Taxachaufføren droppede os af på en lille, mørk vej og pegede ind ad en gyde - så var det ellers op til os selv at klare resten. Lige dér må jeg indrømme jeg var ret så glad for at have selskab! Der var heldigvis intet skummelt i det, hostellet lå ganske rigtigt lidt gemt væk inde i gyden, og der var liv og glade dage da vi ankom. 

Sen (meget sen!) aftensmad på hostellet efter ankomst
På bedste fattigrøvsmanér - billig øl og nudler.

Vores super hyggelige hostel. Vidst nok af en noget højere standard end
man ville finde rundt i Europa!

Efter aftensmaden var det hovedkuls i seng, og der gik ikke mange minutter fra jeg lagde hovedet på puden til jeg snorksov. 

Lørdag stod vi op, friske og veludhvilede. Vi besluttede at spise morgenmad på hostellet, da vi ikke kendte noget til byen overhovedet, og bagefter kastede vi os ud i det. Ærligt anede jeg ikke meget om Shanghai før jeg tog dertil, og det viser sig også at der ikke er voldsomt mange ting at se. Men byen i sig selv er superfed, så man kunne sagtens få tiden til at gå med bare at slentre rundt! 

Når man ikke har set meget andet end Beijing de sidste fire måneder kan man ikke lade være med at få en følelse af virkelig at være tilbage i "Vesten" når man ser Shanghai. 

The Bund - Midt ned gennem Shanghai går floden Huangpu og skiller byen af. Det giver altså noget specielt til en by når der er vand involveret! 

Det der tårn, jeg ikke lige ved hvad hedder, men som man altid forbinder med Shanghai.
Og så en fin park i forgrunden. Ja, mine beskrivelser er da lige i skabet.

Nanjing Road - Shanghais svar på Strøget? 

Én af de fedeste ting ved Shanghai er det miks af skyskrabere og små, hyggelige, sydeuropæisk inspirerede huse. 

Lidt klassisk Kina er der dog også plads til!

Og lidt rekonstruktion af hvad der engang var klassisk Kina - Shanghai i 30'erne.

Også lige lidt mere kø, til et fucking museum!
Så dét droppede vi altså - køen var lige lang begge dage.

Efter en hel dag med sightseeing tog vi hjem på hotellet, smækkede fødderne op og stenede så ellers en time eller to - totalt udkørte, men vi havde virkelig også gået langt! Om aftenen tullede vi ud for at finde os et mall at spise i og se lidt af byen i mørke.

Smukke Shanghai

Søndag stod den på mere sightseeing, og derfor også mere vandren. Vi gik efter at se The French Concession - et område inspireret af fransk byggeteknik, der skulle være super charmerende. Og hold da op, et lækkert sted! Det var nøjagtigt som at være i Sydeuropa. Man glemte totalt at man i virkeligheden befandt sig i Kina - selvfølgelig kun indtil man kiggede rundt og alle omkring én gloede og havde skæve øjne, men altså. Alligevel! Den sydfranske stemning var der 100%, så vi tullede rundt i forholdsvis lang tid, og bare nød det - det er trods alt det tætteste jeg har været på "Europa" i snart fire måneder :o På et tidspunkt løb vi dog tør for ting at se - som sagt er Shanghai ikke den vildeste sightseeing by, så man løber ret hurtigt tør for ting at se, hvis altså ikke man gider give en formue for byplanlægningsmuseer og andre skøre ting (sorry mor og Lars, men det er altså ikke en 50'er værd!). Så vi tullede tilbage mod "centrum" (Shanghais svar på Strøget) og spise en solid frokost, fik os en dessert, og så gik turen ellers tilbage mod hostellet for at hente vores baggage og tage over på stationen. Vi skulle nemlig med nattoget hjem! Det er jo en oplevelse der klart skal prøves på et tidspunkt, og hvorfor ikke tage hele pakken og så køre med nattog i Kina, for hvor kunne man dog tænkes at få en mere autentisk oplevelse? 

Woops - Andersen's of Denmark! Så taler rygtet alligevel sandt: Ham der HC er et hit i Kina!

The French Concession - så hyggeligt!

Ved ikke om det er fransk, men charmerende er det da.

Vi faldt også over en kirke - noget man heller ikke ser i Beijing!

Og sørme om der ikke også var en moské (tror vi i hvert fald nok det var) 

Super indviklet og forvirrende vejsystem - så kan jeg altså bedre Beijings ring road-system. 

Så vi ankom til stationen i god tid, godt spændte på hvad der nu skulle ske. Desværre havde vi fået en køje i hver vores vogn, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Så da jeg steg ind i min vogn var det med godt med sommerfugle i maven - hvor skulle jeg sove? Hvem skulle jeg sove med? Hvor meget plads var der? 

Det vidste sig at jeg skulle dele "kahyt" (tror vidst nok det rigtige udtryk indenfor tog-verdenen er kupé, men whatever) med fire kinesiske mænd - selvfølgelig. To ældre herre, der allerede var gået ombord i aftensmaden, bestående af cup noodles, og to yngre mænd der havde været i Shanghai for at løbe maraton, og synes det var noget så enestående at skulle dele "kahyt" med en vestlig blond ung pige. Så som forventet gik der ikke ret længe før jeg var hovedattraktionen i den lille vogn. Heldigvis er mit kinesisk på et nogenlunde niveau (hvilket det også meget gerne skulle være snart), så jeg fik da kommunikeret at jeg ikke anede hvordan man kom op i den øverste køje - der skulle jeg nemlig bo for natten! De var heldigvis super flinke og hjalp mig med at få bakset kufferterne på plads samt viste mig hvor jeg skulle træde for at komme derop. Der var vildt trængt oppe under loftet, så opholdt man sig i køjen var det enten liggende - eller slet ikke. Man finder ret hurtigt ud af der er flere ting der er vanskelige at gøre mens man ligger ned - fx løfte en tung kuffert på plads på en hylde. Men det lykkedes alt sammen og lettere besværet fik jeg bakset mig ned igen, og placeret mig på et lille klap-ud-sæde der var placeret på gangen. Fik mig en lille hyggelig samtale med de to unge kinesere, hvis engelsk selvfølgelig var på et minimum - alt at forvente. De havde, vidst nok, været i Shanghai og løbe maraton. Det blev dog ikke til det helt vilde, da de var rimelig generte (eller også forstod de bare ikke mit kinesisk) og mest af alt opfattede mig som en seværdighed mere end et medmenneske. Den ene blev sågar ved med at fløjte af mig, hver gang han ville mig noget! Der blev selvfølgelig også, i smug, taget de obligatoriske billeder, hvilket jeg opdagede ved at et billed af mig og den ene på mystisk vis dukkede op i en fælles wechat på den andens mobil. Skønt skønt skønt at være wei rén (foreigner) i Kina - håber jeg reddede deres tur! 

Nå, men Eske kom ned og vi fik slupret noget nudel i os. Vi besluttede os dog bagefter for at man nok var mindst i vejen hvis man lå i sin køje, så der gik ikke længe før vi begge smuttede til køjs - bogstavelig talt. Og når man først var kommet op der, ja, så var det ikke lige sådan at komme ned igen. Så jeg fik set julekalender (HOV! Jeg glemte at nævne det var 1. december - der skal nok komme mere jul længere inde i indlægget, I promise) og læst - lige indtil togføreren besluttede at det var kollektiv sengetid og al lys blev slukket. Nå. Men så godnat da.

Egentlig sov man ganske udmærket. Sengen var lidt hård - den ene af de to ældre herre (ham der snorkede, heldigvis) blev skiftet ud med to unge kvinder, så der var rimelig roligt hele natten. Alt i alt gik det langt bedre end forventet, og ærligt ville jeg til hver en tid foretrække en 12 timers liggevognstur frem for en 12 timers flyvetur! 

Så der bare ellers køjer..

Aftensmaden - den efterhånden klassiske menu

Køjer der endnu ikke er indtaget. Det var svært at få et ordentlig billed, så det her er hvad I må nøjes med!

Vi ankom til Beijing Railway Station mandag morgen 09.25, lige tidsnok til jeg kunne nå hjem og få et bad før jeg skulle i skole. Puha, sikke en tur, men fantastisk har det været! Shanghai kan varmt anbefales - næste gang jeg skal til Kina og bo (hihi), så skal det være i Shanghai, det er i hvert fald helt sikkert. 

Og så skal der lige her på falderebet også lyde et stort tak til Eske for at have været en skøn rejsekammerat. Det var fanme hyggeligt :) 

Så, det var lidt om mine eventyr de sidste par dage. Nu til lidt mere alvorlige sager. 

Som et par af jer måske ved, sker der sager på hjemmefronten pt. Det er ikke ting jeg gider gå i dybden med her - det er ikke "blog-material", men det er alligevel relevant at nævne, da jeg har besluttet mig for at forkorte mit ophold og tage hjem d. 21. december, fremfor d. 7. januar som ellers planlagt.

Det er en beslutning jeg helt 100% selv har taget - jeg er sindssyg glad for at være her, jeg har oplevet så fantastisk meget og det har virkelig bare været spændende - men nu er jeg nået til et punkt hvor jeg føler, at jeg har brug for min familie, og at de har brug for mig. SÅ! Jeg skal hjem til jul, hvilket betyder at der på nuværende tidspunkt er under tre uger til jeg sætter fødderne på dansk jord igen. Damn, det er mærkeligt at tænke på! 

Men nok om det - når nogle døre lukkes, åbnes andre (og alt det der poetiske pis), og min lidt uventede hjemkomst har gjort det muligt for mig at tage afsted igen - til Schweitz! Så ja, jeg når knapt at være hjemme en uge før jeg stiger på toget (nattog endnu engang, det skræmte mig altså ikke helt væk) til Köln hvor min søde veninde Lisa bor! En lille opfrisker til dem der ikke husker, så er hun en af dem jeg har lært at kende og brugt meget tid med herovre. Hun tog hjem i oktober, så det bliver da bestemt et glædeligt gensyn! Vi kører så sammen til Basel, hvor Mike og Felix bor, for at holde nytår sammen med dem og Maxi, en 4. ven der også kommer hjem henover jul (men tager tilbage til Kina). Det er jo ikke nemt at være del af et internationalt miljø når alle folk befinder sig spredt ud over hele verden. Men så har man jo bare en undskyldning for at rejse, hvilket er helt fantastisk! 

Så, med den glædelige nyhed vil jeg slutte dette (meget) lange blogindlæg og love, at den næste opdatering kommer snarest muligt. December kommer til at byde på en masse spændende oplevelser med skolen, så der skal nok blive noget at skrive om! 

Over and out.

For politi, gå venligst ned af trappen og gå baglæns - Kinesisk-engelsk når det er bedst!