søndag den 8. december 2013

Hot Pot & Hot Springs - Vinteren har for alvor ramt Beijing!

So, somebody has requested me to write my blog in English instead of Danish - men jeg ved sq ikke helt. Hvad stemmer folket for?

Anyway, dette indlæg bliver altså på dansk.

Så, weekenden har budt på rendyrket hygge. Fredag var der én fra min skole der holdt fest, men jeg var halvsyg og vi var nogle stykker der egentlig mere følte for en rolig aften, så vi tog ud og spiste og derefter i biffen og så Hunger Games: Catching Fire. På engelsk, thank god! Men selvfølgelig med kinesiske undertekster, det var dog til at leve med. Når man er medlem kostede det kun 55 RMB for en billet (og 20 RMB for medlemskab, men det er jo kun én gang) - så alt i alt en billig biograftur. Især når man ligger oveni, at popcorn og sodavand kun blev 25 RMB til sammen! DK kan lære lidt af de kinesiske standarder.. Fredag formiddag var jeg på marked med en fra min klasse og fik købt mig halvfattig. Det er som om det netop er gået op for mig, at jeg kun har to uger tilbage i det her ekstremt billige land, så nu får den altså ikke for lidt! Jeg skal jo have lidt med hjem (hvis der btw er nogle der har nogle requests, så sig bare til! Det meste kan skaffes til under en 1/10 af de danske priser. Man skal selvfølgelig bare være klar på, at det med garanti er fake!). Så jeg fik købt mig to små, smarte bærbare højtalere, et ekstra "batteri" til min iPhone - det er svært at forklare hvordan det fungerer, men det er det helt store herovre, og det er fanme smart! Det er sådan en ekstra boks med en USB-stik som man kan sætte til iPhonen, og så lader den op! Så man slipper for at tænke over den slags, det er bare luksus. Nå, men jeg fik også købt et par julegaver, som selvfølgelig ikke skal afsløres her!

Lørdag stod den på ren afslapning. Fik sovet længe og julehygget i stor stil med pigerne og min moster, med honningkagehus, julepyntning og julemusik. Bagefter tullede Lise og jeg over på Silkemarkedet, hvor jeg også fik ordnet en julegave. Så nu er der efterhånden helt styr på det! Om aftenen var vi på hot pot - en slags fondue, hvor man har hver sin suppe man koger diverse kød og grøntsager i. Det er sindssyg lækkert og lige hvad man trænger til på sådan en kold vinterdag! Man kan virkelig mærke at kulden så småt begynder at komme snigende. Om dagen er det stadig okay, men om aftenen er det virkelig bare freezing. Og så lagde jeg i dag, for første gang, mærke til at der var is på floden, så vi må jo ligge omkring de 0 grader.

Så er der hot pot!

I dag, søndag, har jeg været med skolen på udflugt. De havde lejet en bus og så tog vi ellers et stykke udenfor Beijing hvor der ligger nogle naturlige varme kilder. Det var superlækkert og hyggeligt. Der var både indendørs og udendørs, men man skulle vælge, så det var enten eller. Alle lærerne der var med valgte indendørs, mens alle os elever valgte udendørs - det syntes vi nemlig var mest specielt. Så man sad bare der, i vand der føltes så varmt at det nærmest brændte når man steg ned i det, og nød selskabet og udsigten (eller mangel på samme, pga smoggen. Men man kunne da lige skimte bjergene!). Der var også forskellige tubs med diverse urter der var godt for alle mulige ting og sager, fx. lunger, blodomløb samt body fluids, hvad det så end skal betyde, samt en helt rød pool fyldt med skum! Det var nok vores favorit, der brugte vi klart mest tid. Vi havde tre timer, hvilket var mere end rigeligt - når man har været op og ned af 40 graders varmt vand et par gange kan kroppen bare ikke mere. Det blev nogle gange så varmt nede i vandet at vi måtte sætte os op på en bænk og køle af. Så blev man til gengæld også gennemkold, da luften ikke var meget over frysepunktet, og så var det ren luksus at komme ned i sådan et varmt bad igen. Tror dog temperaturændringerne blev for meget på et tidspunkt, så efter omkring 2 timer stod vi op og gik i bad - der begyndte det også at sortne for øjnene når man rejste sig. Så ved man da man er varmet igennem! Var også bare helt træt og afslappet i kroppen bagefter..

Det var selvfølgelig forbudt at tage billeder, da folk jo rendte rundt i badetøj. Desuden rendte man jo selv rundt og var våd, så det der med at slæbe rundt på telefonen var ikke så smart. Fik dog lige sneget mig til et enkelt af én af pool'sne så I ligesom kan fornemme stemningen. Superluksus!

Efter en times kørsel tilbage til Beijing var vi nogle stykker der smuttede på Yashow Market for at få en fodmassage for ligesom at fuldende vores dag med ren luksus. Vi nåede dog aldrig så langt, da vi pludselig blev fristet af lidt shopping. Igen var pungen fremme, selvom jeg havde lovet mig selv jeg ikke skulle have noget. Faldt over et par Nike Free der så så ægte ud, at jeg føler mig ret sikker på de er stjålet fra fabrikken. Så 120 RMB for sådan et par var jo ikke lige til at stå for. Så var det efterhånden blevet aftensmadstid, så vi tog en taxa til Dongzhimen, da vi havde en aftale med nogle andre fra skolen om at spise sammen. Damn, jeg kommer til at savne kinesisk mad når jeg tager hjem! Som jeg nok har nævnt, er det kinesiske mad vi kender i DK overhovedet ikke sammenligneligt med rigtigt kinesisk. Maden herovre er så lækker, og måden man gør det på ved at bestille en masse forskelligt og så dele er bare så meget mere spændende. Man får smagt så meget, og de har virkelig mange lækre ting at byde på! Og så det, at et måltid, inkl. drikkevarer, kun koster omkring en 50'er gør det jo bare endnu bedre. Det bliver virkelig svært at leve uden!
Efter maden var det sådan set bare hjem. Det er trods alt søndag, og den står på skole igen i morgen. Tirsdag er der det næste event med skolen - KTV. Og så står den på Ladies Night i Wudaokou torsdag, for ikke at tale om skitur på lørdag. Så det er en spændende næstsidste uge jeg går i møde - and I will keep you updated!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar