Goodbye and Shanghai!

Åh nej altså, så gik der pludselig lang tid igen før der skete noget nyt her på bloggen. 

Så mens I er ved at blæse væk derhjemme vil jeg lave en hurtig opdatering I kan hygge jer lidt med - forhåbentlig.

Sidst jeg skrev havde vi netop været til Bruce fødselsdagsfest - oh damn, det er lang tid siden! Vil prøve at spole tilbage dertil, men jeg kan ærligt ikke huske meget af hvad jeg har foretaget mig. Det betyder vel at der ikke er sket det helt store!

Anyways, sidste uge var Mike & Felix's sidste uge i Beijing, så den fik max gas hele ugen, og blev selvfølgelig sluttet af med manér torsdag i Wudaokou. Lørdagen før stod den på afskedsfest i deres lejlighed, det blev det aldrig til noget helt vildt. Ellers har vi bare været ude og spise og hygget. De skulle begge hjem lørdag d. 30. - den ene tog dog til Schweitz, mens den anden tog et par uger mere i Hong Kong. Det var så ufattelig trist at skulle sige farvel til dem! De har været her siden august, og jeg har nærmest tilbragt tid med dem fra dag ét. De er begge to helt fantastiske menneske, men især Mike har jeg fået et rigtig godt venskab til, så der blev altså grædt lidt da der skulle siges farvel for real fredag.

Hele forsamlingen samlet en sidste gang på stambaren The Steps

Mike og mig - hvorfor skal der være så langt til Schweitz!?

Der blev dog ikke meget tid til at være trist, fredag aften (eller faktisk direkte efter skole fredag eftermiddag) gik lyntoget nemlig mod Shanghai, og mig og Eske havde billetter! Vi havde begge talt om at det ville være trist at tage hjem fra Kina uden at have set lidt mere end Beijing, så Shanghai var da klart et must.

Vi tog lyntoget derned - med 300 km/t blev de 1318 km tilbagelagt på godt 5½ time. Det var super behageligt, man opdagede slet ikke at det gik så stærkt! Sæderne var mega gode, der var dejligt med benplads så selvom det er hurtigere at flyve, så tror jeg det er lige før jeg ville foretrække lyntoget. Vi gav ca. 500 kr. for billetten, så det var en smule dyrt, men igen - alternativet var at flyve, og jeg kan ikke forestille mig at det kan gøres billigere! (Eller, det har jeg hørt det ikke kan).

302 km/t som det lige kan skimtes oppe på tavlen.

Så vi ankom til Shanghai ca. kl. 23 og måtte derfor tage en taxa hen til vores hostel - hold da op, den ide var vi så ikke de eneste der havde fået! Selvfølgelig ikke, TIC (This Is China), så der er jo fucking mange mennesker alle steder. Jeg kan ikke beskrive det kaos og den kø vi kom ud til, så jeg lader billederne tale for mig.

Vi skulle derhen (Hvis I kan skimte enden. Det kan man næsten ikke!)

Vi kom dernede fra - Igen, enden er svær at se, men den er der!

Det tog heldigvis ikke helt så lang tid som frygtet - efter en halv time sad vi allerede i en taxa på vej mod vores hostel. Der skal virkelig lyde stor ros til Shanghai rén (Shanghai-mennesker) for deres effektivitet! 

Taxachaufføren droppede os af på en lille, mørk vej og pegede ind ad en gyde - så var det ellers op til os selv at klare resten. Lige dér må jeg indrømme jeg var ret så glad for at have selskab! Der var heldigvis intet skummelt i det, hostellet lå ganske rigtigt lidt gemt væk inde i gyden, og der var liv og glade dage da vi ankom. 

Sen (meget sen!) aftensmad på hostellet efter ankomst
På bedste fattigrøvsmanér - billig øl og nudler.

Vores super hyggelige hostel. Vidst nok af en noget højere standard end
man ville finde rundt i Europa!

Efter aftensmaden var det hovedkuls i seng, og der gik ikke mange minutter fra jeg lagde hovedet på puden til jeg snorksov. 

Lørdag stod vi op, friske og veludhvilede. Vi besluttede at spise morgenmad på hostellet, da vi ikke kendte noget til byen overhovedet, og bagefter kastede vi os ud i det. Ærligt anede jeg ikke meget om Shanghai før jeg tog dertil, og det viser sig også at der ikke er voldsomt mange ting at se. Men byen i sig selv er superfed, så man kunne sagtens få tiden til at gå med bare at slentre rundt! 

Når man ikke har set meget andet end Beijing de sidste fire måneder kan man ikke lade være med at få en følelse af virkelig at være tilbage i "Vesten" når man ser Shanghai. 

The Bund - Midt ned gennem Shanghai går floden Huangpu og skiller byen af. Det giver altså noget specielt til en by når der er vand involveret! 

Det der tårn, jeg ikke lige ved hvad hedder, men som man altid forbinder med Shanghai.
Og så en fin park i forgrunden. Ja, mine beskrivelser er da lige i skabet.

Nanjing Road - Shanghais svar på Strøget? 

Én af de fedeste ting ved Shanghai er det miks af skyskrabere og små, hyggelige, sydeuropæisk inspirerede huse. 

Lidt klassisk Kina er der dog også plads til!

Og lidt rekonstruktion af hvad der engang var klassisk Kina - Shanghai i 30'erne.

Også lige lidt mere kø, til et fucking museum!
Så dét droppede vi altså - køen var lige lang begge dage.

Efter en hel dag med sightseeing tog vi hjem på hotellet, smækkede fødderne op og stenede så ellers en time eller to - totalt udkørte, men vi havde virkelig også gået langt! Om aftenen tullede vi ud for at finde os et mall at spise i og se lidt af byen i mørke.

Smukke Shanghai

Søndag stod den på mere sightseeing, og derfor også mere vandren. Vi gik efter at se The French Concession - et område inspireret af fransk byggeteknik, der skulle være super charmerende. Og hold da op, et lækkert sted! Det var nøjagtigt som at være i Sydeuropa. Man glemte totalt at man i virkeligheden befandt sig i Kina - selvfølgelig kun indtil man kiggede rundt og alle omkring én gloede og havde skæve øjne, men altså. Alligevel! Den sydfranske stemning var der 100%, så vi tullede rundt i forholdsvis lang tid, og bare nød det - det er trods alt det tætteste jeg har været på "Europa" i snart fire måneder :o På et tidspunkt løb vi dog tør for ting at se - som sagt er Shanghai ikke den vildeste sightseeing by, så man løber ret hurtigt tør for ting at se, hvis altså ikke man gider give en formue for byplanlægningsmuseer og andre skøre ting (sorry mor og Lars, men det er altså ikke en 50'er værd!). Så vi tullede tilbage mod "centrum" (Shanghais svar på Strøget) og spise en solid frokost, fik os en dessert, og så gik turen ellers tilbage mod hostellet for at hente vores baggage og tage over på stationen. Vi skulle nemlig med nattoget hjem! Det er jo en oplevelse der klart skal prøves på et tidspunkt, og hvorfor ikke tage hele pakken og så køre med nattog i Kina, for hvor kunne man dog tænkes at få en mere autentisk oplevelse? 

Woops - Andersen's of Denmark! Så taler rygtet alligevel sandt: Ham der HC er et hit i Kina!

The French Concession - så hyggeligt!

Ved ikke om det er fransk, men charmerende er det da.

Vi faldt også over en kirke - noget man heller ikke ser i Beijing!

Og sørme om der ikke også var en moské (tror vi i hvert fald nok det var) 

Super indviklet og forvirrende vejsystem - så kan jeg altså bedre Beijings ring road-system. 

Så vi ankom til stationen i god tid, godt spændte på hvad der nu skulle ske. Desværre havde vi fået en køje i hver vores vogn, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Så da jeg steg ind i min vogn var det med godt med sommerfugle i maven - hvor skulle jeg sove? Hvem skulle jeg sove med? Hvor meget plads var der? 

Det vidste sig at jeg skulle dele "kahyt" (tror vidst nok det rigtige udtryk indenfor tog-verdenen er kupé, men whatever) med fire kinesiske mænd - selvfølgelig. To ældre herre, der allerede var gået ombord i aftensmaden, bestående af cup noodles, og to yngre mænd der havde været i Shanghai for at løbe maraton, og synes det var noget så enestående at skulle dele "kahyt" med en vestlig blond ung pige. Så som forventet gik der ikke ret længe før jeg var hovedattraktionen i den lille vogn. Heldigvis er mit kinesisk på et nogenlunde niveau (hvilket det også meget gerne skulle være snart), så jeg fik da kommunikeret at jeg ikke anede hvordan man kom op i den øverste køje - der skulle jeg nemlig bo for natten! De var heldigvis super flinke og hjalp mig med at få bakset kufferterne på plads samt viste mig hvor jeg skulle træde for at komme derop. Der var vildt trængt oppe under loftet, så opholdt man sig i køjen var det enten liggende - eller slet ikke. Man finder ret hurtigt ud af der er flere ting der er vanskelige at gøre mens man ligger ned - fx løfte en tung kuffert på plads på en hylde. Men det lykkedes alt sammen og lettere besværet fik jeg bakset mig ned igen, og placeret mig på et lille klap-ud-sæde der var placeret på gangen. Fik mig en lille hyggelig samtale med de to unge kinesere, hvis engelsk selvfølgelig var på et minimum - alt at forvente. De havde, vidst nok, været i Shanghai og løbe maraton. Det blev dog ikke til det helt vilde, da de var rimelig generte (eller også forstod de bare ikke mit kinesisk) og mest af alt opfattede mig som en seværdighed mere end et medmenneske. Den ene blev sågar ved med at fløjte af mig, hver gang han ville mig noget! Der blev selvfølgelig også, i smug, taget de obligatoriske billeder, hvilket jeg opdagede ved at et billed af mig og den ene på mystisk vis dukkede op i en fælles wechat på den andens mobil. Skønt skønt skønt at være wei rén (foreigner) i Kina - håber jeg reddede deres tur! 

Nå, men Eske kom ned og vi fik slupret noget nudel i os. Vi besluttede os dog bagefter for at man nok var mindst i vejen hvis man lå i sin køje, så der gik ikke længe før vi begge smuttede til køjs - bogstavelig talt. Og når man først var kommet op der, ja, så var det ikke lige sådan at komme ned igen. Så jeg fik set julekalender (HOV! Jeg glemte at nævne det var 1. december - der skal nok komme mere jul længere inde i indlægget, I promise) og læst - lige indtil togføreren besluttede at det var kollektiv sengetid og al lys blev slukket. Nå. Men så godnat da.

Egentlig sov man ganske udmærket. Sengen var lidt hård - den ene af de to ældre herre (ham der snorkede, heldigvis) blev skiftet ud med to unge kvinder, så der var rimelig roligt hele natten. Alt i alt gik det langt bedre end forventet, og ærligt ville jeg til hver en tid foretrække en 12 timers liggevognstur frem for en 12 timers flyvetur! 

Så der bare ellers køjer..

Aftensmaden - den efterhånden klassiske menu

Køjer der endnu ikke er indtaget. Det var svært at få et ordentlig billed, så det her er hvad I må nøjes med!

Vi ankom til Beijing Railway Station mandag morgen 09.25, lige tidsnok til jeg kunne nå hjem og få et bad før jeg skulle i skole. Puha, sikke en tur, men fantastisk har det været! Shanghai kan varmt anbefales - næste gang jeg skal til Kina og bo (hihi), så skal det være i Shanghai, det er i hvert fald helt sikkert. 

Og så skal der lige her på falderebet også lyde et stort tak til Eske for at have været en skøn rejsekammerat. Det var fanme hyggeligt :) 

Så, det var lidt om mine eventyr de sidste par dage. Nu til lidt mere alvorlige sager. 

Som et par af jer måske ved, sker der sager på hjemmefronten pt. Det er ikke ting jeg gider gå i dybden med her - det er ikke "blog-material", men det er alligevel relevant at nævne, da jeg har besluttet mig for at forkorte mit ophold og tage hjem d. 21. december, fremfor d. 7. januar som ellers planlagt.

Det er en beslutning jeg helt 100% selv har taget - jeg er sindssyg glad for at være her, jeg har oplevet så fantastisk meget og det har virkelig bare været spændende - men nu er jeg nået til et punkt hvor jeg føler, at jeg har brug for min familie, og at de har brug for mig. SÅ! Jeg skal hjem til jul, hvilket betyder at der på nuværende tidspunkt er under tre uger til jeg sætter fødderne på dansk jord igen. Damn, det er mærkeligt at tænke på! 

Men nok om det - når nogle døre lukkes, åbnes andre (og alt det der poetiske pis), og min lidt uventede hjemkomst har gjort det muligt for mig at tage afsted igen - til Schweitz! Så ja, jeg når knapt at være hjemme en uge før jeg stiger på toget (nattog endnu engang, det skræmte mig altså ikke helt væk) til Köln hvor min søde veninde Lisa bor! En lille opfrisker til dem der ikke husker, så er hun en af dem jeg har lært at kende og brugt meget tid med herovre. Hun tog hjem i oktober, så det bliver da bestemt et glædeligt gensyn! Vi kører så sammen til Basel, hvor Mike og Felix bor, for at holde nytår sammen med dem og Maxi, en 4. ven der også kommer hjem henover jul (men tager tilbage til Kina). Det er jo ikke nemt at være del af et internationalt miljø når alle folk befinder sig spredt ud over hele verden. Men så har man jo bare en undskyldning for at rejse, hvilket er helt fantastisk! 

Så, med den glædelige nyhed vil jeg slutte dette (meget) lange blogindlæg og love, at den næste opdatering kommer snarest muligt. December kommer til at byde på en masse spændende oplevelser med skolen, så der skal nok blive noget at skrive om! 

Over and out.

For politi, gå venligst ned af trappen og gå baglæns - Kinesisk-engelsk når det er bedst!