World Park & Happy Valley

Har brugt dagen i dag på at styrte fra Herodes til Pilatus, men det har været godt, og jeg har fået oplevet en masse!

Kl. 11 blev jeg vækket af min moster, der spurgte om jeg ville med ud i noget der hed World Park. Det ligger i udkanten af Beijing og er en park med kulturelle seværdigheder og bygningsværker fra hele verden. Lidt som Epcot i Disney World, Florida - til dem der ved hvad dét er. Så vi har set hele verden i dag, næsten. Man kunne godt fornemme det var et sted med lidt færre udenlandske turister og lidt flere kinesiske turister end man ser i Beijing. Vi var knapt steget ud af taxaen da der stod en dame op i ansigtet på os og ville tage billeder af os - nej tak altså! Det er meget fint de bare synes vi er helt fantastiske - og det er måske også et sjældent syn at se en familie bestående af to kaukasioder, en asiat og en negroid - men det betyder ikke at vi skal gøres til en seværdighed på linje med parken selv. Ellers var det et fint nok sted, vejret var skønt, solen skinnede fra en skyfri himmel, men der var alligevel en lille brise så det var til at holde ud at være. I hvert fald i starten. Det blev varmere i løbet af dagen og ved 15-tiden magtede vi ikke mere - der havde vi også spadseret rundt i hele verden siden kl. 12. Noget der var rigtig trættende var dog, at alting kostede ekstra. Ikke nok med de 100 RMB for indgangen alene, så skulle man betale ekstra for at få taget et billed, for at prøve en mini-forlystelse eller for at sejle på søen. Flabet uden lige. Og så råber alle af en for at sælge hvad de nu ellers prøver at sælge. Super trættende i længden, ens hoved har bare behov for noget ro til sidst! Det er svært at beskrive parken bedre, men tog en masse dejlige billeder I må nyde i stedet for.

Det skulle forestille Japan. Har aldrig været der, men det ser
da meget idyllisk og fredfyldt ud. 

Taj Mahal, Indien - I miniformat of course. 1:10 påstod de.

Babylons port, Irak.
Eller, dvs., dele af porten står vidst nok i Berlin. 

Dén får I selv lov at regne ud.. Det er ikke svært - og jeg må sige
de har ramt rimelig godt her. Men de er vel også født til det?

Operahuset i Sydney, selvfølgelig også i miniformat. 

Will Street - ever heard of it? Det er altså det nye..
(Vi andre kender det måske som Wall Street, mindre detalje)

Pigerne nyder udsigten til hvad vi gættede på måtte
være Niagra Falls 

Pigerne og mig med den Lille Havfrue - og Manhattan i baggrunden.
Der er vidst noget de kinesere har misforstået lidt..

Det er måske svært at se, men man kan faktisk skimte bjerge i
baggrunden! Beijing ligger i en dal, så der er bjerge stort set
hele vejen rundt. Alligevel fascinerende, synes jeg... Man
ligger ikke det mindste mærke til det når man er inde i byen!
Men det er derfor der ofte kan samle sig så meget smog...

Ro nåede vi dog ikke at få meget af, havde nemlig aftalt med Mimi og min fætter at aftenen skulle bruges i Happy Valley - en forlystelsespark der også ligger i udkanten af Beijing. Vi nåede heldigvis lige hurtigt hjem at vende, jeg fik et bad og så sprang mig og min ældste kusine, Sidsel, ellers på en taxa ud til de andre. Det tog ikke lang tid at komme derud, så vi måtte vente et stykke tid, men da de endelig kom viste det sig at de havde taget Mimis bror med. Han bor et stykke væk fra Beijing og er altså på besøg lige pt.
Happy Valley var fedt, og ikke mindst billigt! Vi gav 45 kr. for indgangen, da vi havde købt billetterne over nettet. Det var så kun aftenbilletter, så vi kunne først komme ind kl 18 og parken lukkede kl. 22, selvom de fleste forlystelse lukkede kl. 21. Sidsel og jeg havde ikke nået at spise hjemmefra, så vi var ret sultne da vi endelig kom ind. Vi følte dog ikke vi gad spilde tid på at købe mad, når nu vi havde så lidt tid til at prøve forlystelserne i. Så først op og prøve et mini-Gyldent Tårn, og derefter videre til den vildeste rutschebane jeg nogensinde har set! Der meldte jeg dog pas, og det samme gjorde Sidsel (fornuftigt nok!), så vi smuttede ud for at finde en bid mad mens de andre stod i kø. Det skulle dog vise sig ikke at være så lige til - kl. var kun 19.30, men stort set ALLE spisesteder havde lukket! Vi fandt en enkelt fastfoodkæde der stadig havde åbent, men de havde så kun under halvdelen af menukortet tilbage. Så vi måtte nøjes med en sølle burger og et spyd med kylling. Øv-øv! Da vi kom tilbage stod de andre stadig i kø. Der var vildt mange mennesker og kæmpe køer, men på den anden side, hvad havde vi regnet med? Ikke nok med det var lørdag aften, så er det i Kina! Der er simpelthen bare flere af dem end man er vant til. Mig og Sidsel gik på jagt efter noget andet at lave i mellemtiden, og fandt en sjov lille forlystelse hvor man skulle trække sig selv op i et tårn ved håndkraft. Da vi havde prøvet den ringede min fætter og sagde at de havde givet op - de magtede simpelthen ikke at spilde mere tid på dén forlystelse. Så vi tog alle, bortset fra Mimi, da hun synes det var for uhyggeligt, en tur i Spøgelseshuset. Vil sige Mimi fik pisket en stemning op, men så slemt var det overhovedet ikke! Det var faktisk en smule plat... Efterfølgende fandt vi den mærkeligste forlystelse - den mindede mest af alt om noget man ville se i et (typisk asiatisk) gameshow!
Filmede da min fætter, Sidsel, Mimi og hendes bror var inde og prøve den - selv sad jeg over, det der med at dreje rundt er jeg ikke så stor fan af. Men se her!

Vi nåede ikke at prøve meget mere da alting lukkede. Vi nåede dog at få en is, og sikke et kaos der udspillede sig! De havde tilbud og man kunne få to is for én is pris. Vi var dog 5 - og det kan enhver jo regne ud ikke går op. Men efter en del uoverskuelighed og snakken frem og tilbage (havde givet op at følge med i hvad der foregik, da det udspillede sig på halvt engelsk, halvt kinesisk) endte vi med 7 is! Først og fremmest fordi der var tilbud - så ligegyldigt at vi kun var 5, vi skulle have den sidste skide is med - nu fik vi den jo gratis! Men i forvirringen opdagede de ikke at vi havde fået 6 is allerede, men troede vi manglede én. Så vi gik derfra med 7 is for 48 kr. Kina er nu et dejligt sted!

Nåh, men vi guffede vores is og så tog mig og Sidsel en taxa hjem - men først efter at have passeret de første 5 steder hvor folk havde smækket højtalere og karaoke op til dem der lystede, og takket nej til adskillige sorte taxaer. Da vi blev sat af blev vi enige om at smutte ind forbi Burger King. Vi var begge to lidt småsultne, vi havde jo ikke fået den vilde aftensmad. Og så var det ellers bare hjem og smække fødderne op efter en laaaang dag med megen vandren.

En hektisk uge!

Så er det vidst på høje tid med en update efter et par hektiske dage!

I mandags var jeg som sagt ude at shoppe med Mimi og hendes veninde, Fatou. Først skulle jeg dog lige med subwayen alene for første gang siden jeg var herovre i 2009. Subway-systemet er helt vildt enkelt og lige til! Jeg havde lidt svært ved at finde stationen - men efter at have vandret rundt omkring Silkemarkedet, hvor jeg har fået af vide at den ligger, et stykke tid fandt jeg en nedgang. Jeg har "arvet" min søsters kort, så jeg satsede lidt på der var penge på det, hvilket der heldigvis var! Det fungerer lidt ligesom Rejsekort - du "checker ind" når du går ned i subwayen og "checker ud" når du forlader systemet. Ligegyldigt hvor lang din rejse er koster den dog kun 2 rmb, altså ca. 2 kr. Med bus koster det kun 1 når man kører på den type kort jeg har!
Selve det at tage subwayen kræver virkelig heller ikke meget hjerne. Kineserne har i forbindelse med OL været rigtig flinke til skilte både på kinesisk og engelsk, ligesom alle stationerne står på engelsk og speakeren også snakker både kinesisk og engelsk. Det er med andre ord så enkelt som det overhovedet kan være - meget mere simpelt end New Yorks subway hvis jeg skal være ærlig! Også stationerne er pænere end i New York, men sådan er det vel i en totalitær stat.

Så jeg kom nemt frem, selvom det tog en halv time (Beijing er en mega by jo!), og vi begav os over til markedet. Det var SÅ kinesisk! Jeg var slet ikke forberedt på det, havde regnet med det mindede lidt om Metro, Mimi havde nemlig fortalt at butiksejere også handlede her. Men det viste sig at være så forkert som det overhovedet kunne være! Kaosset er svært at beskrive.. Mest af alt mindede det mig en smule om Roskilde Festival: Der var en masse små båse/boxe hvor hver enkelt havde deres egen lille "butik". Alle båse havde eget anlæg der var fyret max op så kunderne kunne få glæde af 600x dårlig techno-musik i munden på hinanden. Når man var færdig med en sodavand, havde pakket noget ud af emballagen eller spist sin mad færdig smed man bare affaldet ud på gangen. Og så var alle selvfølgelig meget venlige og imødekommende - den primære forskel ligger nok i, at de her forsøgte at sælge noget!

De små butikker var ellers bare proppet til renden med tøj, tasker, sko og hvad man ellers kan forstille sig. Der hang så meget at man måtte bukke sig og nærmest mase sig igennem horder af tøj for at komme ind i flere af de små båse! Prisen var heldigvis fast, og lav, så vi slap for at skulle ud i forhandlinger, som selv Mimi måtte indrømme hun ikke kunne finde ud af.

I alt besøgte vi tre markeder af den slags - det sidste en smule mindre kaotisk, men selvfølgelig også dyrest! Mimi fik købt en del, men både Fatou og jeg havde svært ved at overskue den meget anderledes måde at shoppe på. Jeg fik desværre ikke købt noget, men skal afsted med Mimi igen torsdag et andet sted, og nu er jeg forberedt på hvad der venter mig!
Da vi ikke længere orkede at traske rundt i kæmpe haller proppet til randen med tøj og mennesker tog vi hjem til min fætter og gik på hans stambar (i det område) for at få aftensmad.

I tirsdags havde min moster og jeg aftalt at vi skulle spise frokost sammen ude i et kunstområde kaldet 798. 798 er et gammelt industriområde bestående af en masse gamle østtyske fabrikshaller - nogle nedlagte, andre er stadig i brug. Kunstnere har så ganske langsomt overtaget området og gjort det til en Art Zone. Det ligger i udkanten af Beijing, så der går ikke subway helt derud. Politikens 'Turen Går til Beijing' foreslår man tager subway til den nærmeste station og taxa for resten, hvilket jeg så kastede mig ud i, da jeg skulle møde min moster derude. Først var jeg dog lige inde forbi Paris Baguette, en bager/konditor/café, og finde en gang morgenmad - de havde sørme mange lækre ting!
Igen var det intet problem med subwayen, den var godt proppet, men det må man bare lære at leve med. Da jeg skulle tage en taxa fra subway stationen til 798 meldte udfordringerne sig dog! Jeg fandt en taxa uden problemer, men han ville have 70 RMB for at køre mig derud. Anede ikke hvor langt der var, men syntes alligevel 70 RMB lød lige spicy nok, så takkede nej. Så tilbød han 50 RMB, og jeg fornemmede hvor vi var på vej hen - der skulle forhandles. Damn! Jeg fik ham ned på 40 RMB, anede jo ikke hvor langt der var, så vidste heller ikke hvor langt ned jeg kunne tillade mig at gå. Så 40 RMB blev det og han kørte afsted. På turen derhen ringede min moster så og spurgte om hun måtte snakke med chaufføren for at fortælle ham hvor vi helt præcist skulle hen, hvilket hun selvfølgelig fik lov til. Han virkede rimelig indforstået med hvor jeg skulle sættes af, men da vi endelig kom derhen smed han mig bare af ved indgangen, og jeg måtte selv finde hen til min moster - det var ikke svært, men træls gjort af ham alligevel! Min moster kunne så fortælle mig at jeg var blevet snydt - de rigtige taxaer skal køre med taxameter, og må ikke bare forhandle sig frem til en pris. De 40 RMB jeg havde givet fra stationen, der lå forholdsvis tæt på området, kunne jeg komme hele vejen fra området og hjem for. Damn you taxachauffør! Næste gang stoler jeg ikke på mine forhandlingsevner og insisterer på at taxameteret skal være slået til!
Men frokosten var god - vi fik sushi, noget de selvfølgelig er rigtig gode til at lave herovre, og mocktails - cocktails uden alkohol. Fik en lækker én med fersken, ingefær og citron! Efter frokosten tog vi hjemad igen, da min moster skulle nå hjem og hente pigerne. Jeg havde planer om at tage på Silkemarkedet, men det blev dog aldrig til noget - jeg orkede simpelthen ikke.

I onsdags var jeg så nede og besøge endnu en skole. Den lå i området nær min fætter, hvilket ligger 45 minutter væk fra hvor jeg bor. Havde aftalt med dem at jeg ville blive hentet på Wudakou station kl 13, da jeg ikke havde nogen anelse om hvor skolen lå henne. Da kl. var 13.20 stod jeg stadig der og blomstrede, og besluttede mig for at ringe til dem for at høre hvor de blev af. De havde fået mit mobilnummer så de kunne få fat på mig, men jeg havde intet hørt fra dem. De fortalte at de havde forstået det som, at jeg ville kontakte dem når jeg var der - til trods for jeg kun havde deres hovednummer, og intet nummer på hende der skulle komme og hente mig. 13.40 dukkede hun så endelig op, men jeg må indrømme jeg allerede dér havde fået et dårligt indtryk, og det skulle kun vise sig at blive værre. På vejen hen til kontoret begyndte hun at vrøvle om, at jeg ikke skulle gå på den skole, da den var privat, men at jeg hellere skulle gå på BLCU (Beijing Language and Culture University) - der hvor min fætter går. Der er bare en grund til jeg søger en privatskole og ikke et universitet - jeg kan ikke læse på universitetet så længe jeg kun har et turistvisum. Det virkede umiddelbart ikke som om hun forstod det. Da vi så kom op på deres hovedkontor fortalte hun mig, at de ikke havde nogen trial class jeg kunne prøve, da ingen af de nuværende klasser var på begynderniveau. Forsøgte at forklare hende, at det skam var lige meget, da jeg bare ønskede at se hvordan de underviste og hvordan stemningen var (samt om der var mange unge mennesker, eller om holdet primært bestod af grå, gamle businessfolk). Det forstod hun heller ikke helt, men det lykkedes mig at få hende overbevist om, at niveauet ikke betød noget, så vi gik ned på skolen for at finde et hold jeg kunne sidde med på. Bortset fra, at der så ikke lige var noget hold der havde undervisning pt! Eller, det påstod hun i hvert fald. I virkeligheden tror jeg bare hun var fuldt opsat på at jeg ikke skulle gå dér, men på BLCU. Hun tilbød mig dog at jeg kunne komme igen torsdag kl. 9 til en trial class - der havde jeg dog forlængst fået nok og takkede derfor pænt nej. Det var ikke nogen svær beslutning at tage, dér skal jeg i hvert fald ikke gå! Desværre, for de havde nogle fede weekend aktiviteter. Jeg skrev dog til dem efterfølgende og spurgte om man kunne deltage i de aktiviteter selvom man ikke gik der, og det kan man! Så det har jeg klart overvejet - man kan fx. komme ud og gå et øde sted på muren og så overnatte i et gammelt watch tower! Det lyder da alt for fedt..
Efter det meget turbolente besøg havde jeg aftalt med min fætter at vi skulle spise frokost sammen med The Steps - stambaren. De har noget forskelligt på tilbud hver dag, og onsdag er det så steaksandwich m. pomfritter for 18 kr. Det er sq i orden!

I går, torsdag, havde jeg aftalt med Mimi at vi skulle kaste os ud i endnu engang shopping. Hun kendte et andet kinesisk marked hun ville vise mig. Så på den igen, denne gang lidt bedre forberedt på hvad der ventede mig! Mens jeg ventede på hende smuttede jeg dog lige ind forbi et rigtig mall, med rigtige butikker, for at få en sidste dosis vestlighed inden jeg kastede mig ud i en ordentlig omgang kinesisk shopping. Fandt en sportsbh i H&M (så nu er der ingen undskyldninger!), men da jeg ville købe den stødte jeg endnu engang ind i én af de mange særheder ved den kinesiske kultur:
Jeg havde godt opdaget at prismærket manglede, men den slags plejer de jo at finde ud af ved kassen - men ikke i Kina! Da jeg kom hen til kassen kiggede ekspedienten bekymret på mig og forsøgte derefter at forklare mig, at hun ikke kunne sælge mig sportsbh'en fordi prismærket manglede. Hun spurgte om jeg ikke bare kunne købe en anden, hvilket jeg pænt, og lettere anstrengt, forklarede hende ikke var muligt, da det var den eneste tilbage i min størrelse. Det lykkedes dog at få snakket mig frem til, at jeg kunne gå op og hente en tilsvarende sportsbh med et prismærke, som hun kunne scanne ind i stedet for - godt jeg havde tænkt på dén, for ellers havde jeg ikke fået en sportsbh med hjem i denne omgang! Så jeg hentede en anden sportsbh, stillede mig i kø endnu engang og fik denne gang lov til at købe den. Meget kan man sige om kinesere, meget muligt de er en stormagt der fortsat vokser, men det er altså ikke altid de er de hurtigste knallerter på molen.

Efterfølgende fandt jeg Mimi og vi fik gået til den. Det var lidt lettere at overskue denne gang - måske fordi jeg var klar på kaosset, måske fordi markedet var mere overskueligt end det vi besøgte tidligere på ugen. Jeg kom i hvert fald hjem med en kjole, et par shorts og en ledning til min iPhone. Man forhandlede en smule her, men jeg havde heldigvis Mimi med, og hun klarede det som enhver anden kineser - til trods for hun påstår hun hader det og ikke er god til det! Fik også smagt en traditionel kinesisk pølse og noget de kalder milktea, som er enormt populært herovre (og vidst så småt begyndt at komme frem i DK). Har smagt det én gang derhjemme, og det var virkelig ikke noget at råbe hurra for, men herovre kan de godt nok finde ud af det!
Efter markedet havde jeg aftalt med min moster at vi skulle mødes med hende og pigerne på Silkemarkedet, da min moster var på udkig efter en taske. Personligt synes jeg Silkemarkedet er enormt stressende - sælgere råber efter én og hænger på én bare man viser den mindste interesse for nogle af deres varer. Kan dog godt mærke at jeg er ved at blive øvet i det, og det generer mig slet ikke i så høj grad nu, som det har gjort tidligere. Nu mangler jeg bare at lære at prutte om prisen! Vi fandt en taske til både min moster og til Isabella, og så smuttede vi hjemad - Mimi blev da hun skulle mødes med Fatou en sidste gang inden hun tager hjem til Frankrig. Fatou var i Sanlitun og Mimis mobil var ved at løbe tør for strøm, så jeg havde været mellemmand hele dagen - kl. 21 fik jeg så et opkald fra Fatou, der fortalte at taxachaufføren havde misforstået hvor hun skulle hen og havde kørt hende lang pokker i vold. Det var heldigvis lykkedes for hende at få fat i Mimi inden hendes mobil var gået helt død. Heldigvis, Beijing er ikke byen man har lyst til at blive væk fra hinanden i!

I dag, fredag, er der ikke sket det helt vilde. Jeg har taget kontakt til Hutong School for at høre hvornår de starter hold og hvor mange der er på holdet, da det er det sted der indtil videre har sagt mig mest. De starter d. 3. og jeg bliver den 8. elev på holdet, så jeg starter kinesisk på tirsdag! Det bliver fedt. Selvom både min fætter og Emma har gået på iMandarin følte jeg Hutong School havde den bedste stemning og flest unge mennesker. Det bliver fedt at komme i gang med noget på en daglig basis igen!
Jeg har også taget kontakt til et børnehjem kaldet China Little Flower, hvor jeg håber at kunne få en plads som frivillig. De har børn med fysiske handicaps, og bl.a. et hospice for forældreløse - damn, det må være et spændende, men hårdt sted at arbejde!

Ellers er der ikke meget at sige - jeg skiftet mit danske simkort ud med mit kinesiske, så min iPhone nu kan bruges selvom jeg ikke har noget internet. Det er lidt fedt, så har jeg endelig adgang til kort og google når jeg laller rundt i Beijing. Derfor kan I heller ikke længere kontakte mig på mit danske nummer - men slet det ikke, for jeg vender tilbage til det om 5 måneder ;)

Det var en hurtig opsummering af hvad den seneste uge har indeholdt her i det kinesiske!

P.s. Så har jeg overvejet at skifte navn - men til hvad?

P.p.s. Så nyder vi lige en lakridspibe - EU har intet at komme efter, vi er i Kina!

Et mix af Kina og Vesten

Så de sidste par dage har der været lidt mere gang i den herovre - derfor det sene blogindlæg.
I torsdags ville jeg have været på shopping, men kom aaaalt for sent op. Ayi havde dagen før været nede og købe Converse til mig og Sidsel, men mine var desværre for små. Da jeg ville smutte en hurtig tur over på the place for at kigge mig lidt omkring misforstod ayi det, og troede jeg ville tage til Silkemarkedet for at bytte mine Converse. Forsøgte pænt at forklare hende, at jeg ikke mente jeg havde tid nok før pigerne skulle hentes, men det var tilsyneladende intet problem - vi kunne jo bare køre derhen på hendes knallert! En smule bekymret forsøgte jeg at forklare hende, at det ikke var noget problem, og at jeg da bare kunne gå derned fredag, men hun holdt stædigt fast og jeg følte ikke jeg kunne være bekendt at sige nej. Så afsted med os, mig siddende bag på hendes knallert og hovedkulds ud i den kinesiske trafik - jeg var sikker på jeg skulle dø! De kører jo som sindssyge herovre, og hjelm havde vi ikke noget af. Det viste sig heldigvis at hendes knallert mindede mere om en cykel med hjælpemotor, og det gør de fleste andre knallerter herovre faktisk også. Så det gik ikke forfærdeligt stærkt, og vi skulle kun krydse én vej - den tog vi til gengæld også overfor rødt, men hva' fanden. Det tager vi ikke så tungt herovre.
Vi nåede derhen helskindet og kastede os ud i det. Silkemarkedet er et kæmpe marked med mange små butikker hvor du kan få ALT! rundt regnet. Det fleste ting er fake, som så meget andet herovre er, og intet har en fast pris, hvilket betyder at man skal have gang i de gode forhandlingsevner for at gå derfra med en fair handel - en tommelfingerregel er, at varen som regel skal ned på en 1/10 af den udbudte pris. Og det kan være svært, når man ikke er vokset op i en kultur hvor det at prutte om prisen er accepteret! Jeg får selv enormt dårlig samvittighed over det, føler jeg er nærig og snyder de stakkels sælgere for en ordentlig indkomst, men dén indstilling kan man godt ligge på hylden hvis man ikke vil snydes selv. Heldigvis havde jeg jo ayi med, og hun har ingen problemer med at forhandle lidt - det lykkedes hende at købe to Converse for 100 rmb, hvilket svarer til ca. 100 danske kroner!

Mine nyerhvervede sko. Sikkert fake, men ærligt så kan jeg ikke
se forskel - og er egentlig også ret ligeglad! De var billige..

Jeg fik desværre ikke købt mere, da jeg ikke følte jeg ville tage hendes tid, så efter at have kigget os lidt omkring tog vi turen hjemad på knallert igen - atter engang overfor rødt. 

Fredag var jeg alene med Sidsel, da Isabella (den mindste) var til sleepover hos en veninde. Vi var på TGI. Fridays endnu engang - et af Sidsels yndlingssteder kan jeg fornemme. De har også nogle gode milkshakes! 

Min moster kom hjem om aftenen, hvilket passede mig fint, da jeg havde aftalt med min fætter og hans kæreste at vi skulle i byen. Bor en halv times gang fra Sanlitun Bar Street, lidt at sammenligne med Gaden i Aalborg - bare større! Tog dog en taxa derned, da jeg ikke lige gad at gå i hæle. Det kostede mig 18 kr.! Kan godt se det er enormt fristende bare at tage taxa når man skal nogle steder. Da jeg kom derned havde min fætters roommates og hans kæreste, og to af deres veninder fra Frankrig joinet os. Senere på aftenen stødte også den 3. roommate + kæreste og en fransk/britisk dude til. Vi var på deres stambar, The Door, da det er der drinksene er billigst. 10 kr. for øl, rom og cola og diverse andre standard drinks, 20 kr. for lidt mere avancerede drinks og 25 for cosmopolitan - Det er lige til at leve med! Det var pisse hyggeligt og jeg var først hjemme i seng kl. 5. Min moster havde heldigvis bedt ayi om at komme om lørdagen, så jeg slap for at passe børn! 

Fra højre: Fatous veninde, Fatou (Mimis veninde), mig, Mimi og XingXing (Fætters roommates kæreste)
En yderst multikulturel flok må man sige..

Som I nok kan regne ud blev lørdagen primært brugt til at sove og have tømmermænd. Snakkede lidt med familien over FaceTime, og så var vi ude at spise på Papa Jons. Det var ikke det mest interessante sted og de ansatte var mildest talt ikke de skarpeste knive i skuffen, men det eneste sted i nærheden vi ikke lige havde prøvet endnu. 

I dag har jeg fået oversat mit CV til engelsk og skrevet en officiel ansøgning til børnehjemmet Bethel, der arbejder med og underviser blinde børn. Håber på at få noget frivilligt arbejde her snarest muligt! Har også lavet en aftale om at få en trial class på endnu en skole der udbyder kinesiske kurser. Det virker umiddelbart som et fedt sted, men det ligger desværre ret langt væk. Så nu må vi se, hvis det også er godt har jeg en meget svær beslutning at tage! 

I morgen skal jeg ud at shoppe med Mimi (min fætters kæreste) og muligvis Fatou, en af de to franske piger der var med i byen i fredags. Det skal nok blive godt, Mimi kender vidst de helt rigtige, og billige, steder herovre, så jeg ser frem til at få brugt nogle penge! 

Fødselsdag i Kina

Så ja, i går var jo min fødselsdag, og først og fremmest skal der lyde et stort tak til de mange mennesker der har sagt tillykke - det varmer da bestemt :D
Dagen kom jo logisk nok til at forløbe sig lidt anderledes end en standard dansk fødselsdag, men det var en dejlig dag alligevel! Min moster er stadig i Shanghai, så jeg var alene med pigerne og stod derfor (meget!) tidligt op for at sende dem i skole. Havde besluttet mig for at jeg skulle ud og se noget, meeeen sengen kaldte alligevel ret meget, så da de var sendt afsted endte jeg alligevel med at sove videre. Jeg nåede dog heldigvis alt alligevel!
Havde aftenen før besluttet mig for at jeg ville finde den nærmeste H&M da jeg (til alles store overraskelse?) har glemt at pakke mit sportstøj! Det var ellers planen at jeg ville begynde at dyrke noget motion herovre, da der jo er fitnesscenter tilknyttet compound. Meeeen, Gud har tilsyneladende andre planer med mig, for det eneste jeg har med er løbesko - hvilket rundt regnet er det eneste jeg med garanti ved hvor man kan skaffe herovre! Så den store jagt på sportstøj gik altså ind i går, og hvilket sted er bedre at starte end i H&M, der, til de uvidende, plejer at have en kollektion af standard sportstøj som shorts og sportsbh'er. Det er ikke altid lige nemt at finde vej herovre, slet ikke med min stedsans, men jeg var ret overrasket over hvor nemt det var at finde det mall butikken lå i. Det viste sig desværre at de ikke havde nogen sportsbh i min størrelse, så alt jeg kom hjem med var et sæt shorts - endnu engang føler jeg mig overbevidst om, at det må være et tegn fra oven om at det der med motion ikke er min mening med livet. Heldigvis lå der en Häagen-Dazs, så jeg fik belønnet min gåtur, og fejret min fødselsdag, med denne lækre laban:

Da jeg bestilte spurgte de undrende om det var alt jeg skulle have (og jeg synes selv det var RIGELIGT - den så nemlig mindst lige så fancy ud på billedet, og havde på ingen måder forventet den rent faktisk ville ligne). Det gik senere op for mig hvorfor; mens jeg ventede blev jeg pænt placeret ved et bord og tilbudt et glas vand, og mens jeg sad der kan jeg ellers lige love for der kom den ene vilde isanretning ud efter den anden. Jeg skulle have taget billeder, sorry. Så, det var tilsyneladende ikke "bare" en standard Häagen-Dazs jeg var havnet i. 

Efter is og en god omgang aircondition havde jeg samlet kræfter nok til at begive mig ud i hvad der i mellemtiden var blevet til +30 grader og høj sol. Blev overmodig og besluttede mig for jeg sagtens kunne gå en anden vej hjem, end den jeg var kommet af. Det resulterede i at jeg brugte en time på at vandre rundt i cirkler i et ambassadekvarter, fordi compounden ikke lå der på kortet hvor jeg troede den lå. Heldigvis bor vi tæt op af nogle meget anderledes bygninger, som er nemme at genkende, så da jeg først så dem var det intet problem at finde hjem - jeg var ikke engang særlig langt fra der hvor vi bor. Var ellers så småt begyndt at blive bekymret, henter pigerne ved skolebussen kl. 16.00 hver dag, og da klokken var 15.30 lallede jeg stadig rundt dernede uden at ane hvor jeg var. Det er ikke altid lige nemt at spørge om vej herovre, da gadens kinesiske navn ikke altid stemmer overens med navnet i pinyin. Mange kinesere kender kun de kinesiske navne, så det kræver man har et visitkort med navnet på kinesisk på sig hvis man skal gøre sig nogle forhåbninger.  

Men det lykkedes og jeg fik hentet pigerne til tiden. Havde aftalt med min fætter og hans kæreste at de kom og spiste. Da kl. var 18.30 var de dog stadig ikke dukket op, og min fætter skrev at de var blevet forsinket pga. et "akut toiletproblem", men at de skyndte sig så meget de kunne. Isabella, den mindste af mine kusiner, skal i seng kl. 20.00, og det tager en time at komme fra min fætters lejlighed hjem til os. Så da de endelig kom var der en halv time til Bella skulle i seng, men der var jo ikke meget at gøre ved det. Så vi tog ned på Annie's, som er en kæde med italiensk mad - det kan varmt anbefales hvis man på et tidspunkt står i Beijing og kinesisk mad hænger én langt ud af halsen!
Derefter var det bare direkte hjem i seng med de to små - en time for sent for Bellas vedkommende (sorry Moster A!), så hun er lidt træt i dag. Så kan de forhåbentlig sove i aften!

Min fætter blev og overnattede, og i dag var vi så ude på en anden sprogskole hvor jeg fik en prøvetime. Det var et hyggeligt sted, hvor både min fætter og min søster også har gået, så vi er efterhånden stamkunder derude. Fik eneundervisning, og hold da op, man lærer meget sådan! Kinesisk er faktisk mere simpelt end man går og tror - det lyder meget anderledes, men deres grammatik (so far i hvert fald) er til gengæld langt nemmere end engelsk, fransk og tysk. Jeg skal ikke lære at læse tegn, da det er lidt mere omfattende, så i stedet bruges pinyin - har vidst nævnt det før, men det er kinesisk med latinske bogstaver. Helt basic udtales alt som det staves - og så alligevel ikke helt, da kinesisk er bygget op af fire forskellige toner, så et a kan altså udtales på fire forskellige måder, og dermed betyde fire forskellige ting!

Meget mere er der ikke sket i dag. Min moster kommer hjem i morgen, og selvom jeg intet problem har med at lege au pair overhovedet, så bliver det alligevel meget rart at få weekenden fri - der forhåbentlig skal bruges på noget sightseeing og en tur i byen! Pigerne skal hentes om 5 min, så I får ikke mere for denne gang.

88 (Bā bā - kinesisk slang for bāi bāi, som betyder, ja.. Bye bye)

Stalking

I dag var så dagen hvor jeg fik en stalker. Tullede stille og roligt rundt i vores lokale mall - The Place - da jeg lod mærke til en ung kinesisk mand der fulgte i hælene på mig. Forsøgte at ryste ham af mig ved at besøge diverse tøjbutikker, men det var som om det ikke rigtig lykkedes. Da jeg så kom op for at begive mig hjem af havde han tilsyneladende langt om længe samlet mod nok til at snakke til mig - nu havde han også fulgt efter mig siden jeg kom, så det var jo slet heller ikke akavet. Han spurgte meget interesseret ind til hvad jeg lavede her, hvor jeg var fra og om jeg snakkede kinesisk, hvilket jo var fair nok (der er mange der er nysgerrige herovre), så jeg svarede pænt og høfligt, hvilket nok, set i bagklogskabens lys, ikke var så smart, da det bare gav ham yderligere incitament til at hænge på mig. Så da jeg, efter at have vendt endnu en tøjbutik uden held, besluttede mig for at nu var det nok, vendte jeg mig om og sagde at jeg ville tage hjem nu, men at det var hyggeligt at møde ham - igen ikke et smart træk, for så ville han have mit kinesiske mobilnummer! For det er jo noget jeg går rundt og deler ud til fremmed mænd der har rendt rundt i hælene på mig hele formiddagen. Stak ham en pæn hvid løgn om, at jeg desværre ikke havde et kinesisk nummer, og at mit danske nummer ikke virkede i Kina. Det hjalp dog lige lidt, for så ville han bare have min email i stedet. Det hele endte i, at jeg fik hans email, så jeg kunne slippe af med ham - og så stak jeg ellers halen mellem benene og skyndte mig ind i compounden inden han kunne nå at se hvor jeg blev af. Det er vidst unødvendigt at sige, at den email nok ikke bliver benyttet af mig..

Ellers sker der fortsat ikke det store. Man kan sige jeg er lidt en slags au pair pt. Min moster kom hjem fra en kinesisk provins i går, hvor hun havde været nede på sygebesøg, så jeg har været alene med pigerne siden i lørdags. I dag tager hun så til Shanghai på businesstrip, så jeg er alene med pigerne til på fredag. Det er meget sjovt, og lidt udfordrende. De er nu meget gode til at passe sig selv, så det er mest det med maden der er svært. Hvad skal man have til aftensmad? Skal man lave selv, skal man order in eller gå ud at spise? Selvom jeg elsker at spise ude, så ligger det alligevel ret dybt i mig, at standarden er at lave mad selv. Men det er svært herovre, madvarerne er ikke de samme, og når man så finder noget der kan bruges kommer det samlede aftensmåltid til at koste væsentlig mere end hvis man bare bestiller take away! Så man bliver nemt fristet af den hurtige og billige løsning - især fordi pigerne foretrækker take away frem for hjemmelavet dansk mad. Heldigvis har vi ayi, som sørger for alt det praktiske - hun vasker tøj, gør rent, vasker op og laver bunker af mad til køleskabet, som vi kan leve af hvis vi ikke selv gider stå for maden. Så det ville være synd at sige jeg er overbelastet!

I morgen kommer min fætter og hans kæreste på besøg i anledningen af min fødselsdag (stadig ikke halvvejs til 40 ;) ), så vi skal formentlig ud og spise. Håber på de kender nogle gode steder! På torsdag skal jeg så til prøvetime på endnu et kinesisk kursus, som jeg kan starte på, på mandag. Så i fremtiden kommer der forhåbentlig til at ske lidt mere!

Den ellers meget idylliske compound vi bor i. Man bemærker
ikke ligefrem at det er midt inde i en millionby.

Et skilt fra vores swimmingpool. Har stadig ikke helt regnet ud
hvad det helt nøjagtigt prøver at informere om...

Just pictures

Smider et par af de billeder jeg har taget so far her, som ikke rigtig hører til nogle steder, men har hver deres lille historie.

Solana - Et shopping mall vi tog til i forgårs for at købe noget vintertøj til mine kusiner. Selvom det lyder (og føles) lidt tosset at tænke på vintertøj når det er +30 grader udenfor. Men Anyways, min pointe var at illustrere hvordan det er skabt som en hel lille by. Hvis man kender bare lidt til Beijing ved man her ikke ser sådan ud normalt! Det fleste butikker lå selvfølgelig under jorden, så man kunne gå fra butik til butik uden at forlade den lækre aircondition. Så basically er de små fine huse og træerne ren spil for galleriet. Det bedste ved det hele var, at de spillede Disney musik i højtalerne! Hvem elsker ikke at shoppe med the circle of Life i baggrunden?

The place. Vi bor klods op og ned af the place, som er et shoppingcenter hvis "brand" er den her kæmpe store skærm der fungerer som overdækning. Endnu engang er selve butikkerne placeret som et center der, tildels, også ligger neden under jorden - aircondition er en herlig ting i 35 graders varme. Der er dog kun lys i skærmen om aftenen, men flot og storslået ser det ud! 

Compounden (/lejlighedskomplekset/komplekserne) vi bor i viser engang i mellem film ude på den græsplæne der ligger mellem bygningerne. Det er altså lidt hyggeligt! Og vejret er jo skønt tempereret kl 22 om aftenen, så at sidde udenfor er intet problem. Desværre er filmene på kinesisk, med engelske undertekster, så de helt små der hverken kan kinesisk eller læse engelsk har lidt svært ved at følge rigtig med. Det er generelt en lækker compound med både swimmingpool, fitnesscenter og et stort udendørsareal med græs, planter og legeplads. Man burde jo tage sig sammen og udnytte at fitness er så tæt på, og endda gratis, men det er fanme lettere sagt end gjort!

                                  

Hæhæ, har gemt den sjoveste til sidst. Fandt en "complete edition" (hvilket på kinesisk åbenbart kun er én sæson) af Game of Thrones i vores mere eller mindre legale dvdshop. Fantastisk oversættelse de har fået bikset sammen her! Til jer der ikke kender Game of Thrones: Spoiler alert! Eller noget.. 

P.s. jeg er FUCKING træt af Bloggers layout mht. billeder, så I må leve med det lige ligner et trafikuheld rent layoutmæssigt.

Hutong School

De seneste par dage er der ikke sket det store - derfor mangel på blogindlæg. Pigerne er startet i skole, så hverdagen er så småt gået i gang efter ferien, hvilket betyder at jeg også har været på udkig efter noget at lave. Planen var jo originalt at jeg skulle arbejde frivilligt med noget studierelevant, men det har vist sig at være lettere sagt end gjort at finde noget. Der er sådan set børnehjem nok, men mange er ikke studierelevante og så kræver de fleste min. 1 års commitment - og det har jeg jo lidt svært ved at love. Så i mellemtiden har jeg kigget på nogle steder hvor man kan lære mandarin. Både for at få lært noget kinesisk, da man virkelig er lammet uden, men også for at møde nok folk og lave noget andet end bare at sidde derhjemme og hænge. I dag var jeg til free trial class på en skole i Sanlitun, et område i Beijing ca 30 minutter fra hvor vi bor. Jeg gik derhen, og puha det var en ordentlig tur. Ikke fordi der var langt, det var sådan set ikke galt, men fordi kineserne og trafik bare er en mystisk kombi. Rødt lys tæller ikke rigtig for noget herovre - hvilket betyder grønt heller ikke gør! Så som vestlig fodgænger kan man godt indstille sig på bare at gå når kineserne gør det, ellers kommer man ingen vegne. Det gælder generelt alting herovre; følg kineserne, og glem alt om fornuft. Det bruges ikke. 

En anden ting kineserne heller ikke bruger er diskretion. Der bliver åbenlyst gloet efter én når man går på gaden som blond. Og det er alle der kigger! De kan sågar finde på at vende sig om og stå og måbe efter en. Eller tage billeder! Nogle gør det åbenlyst, andre forsøger at skjule det. I dag gik jeg således bag en mand, der pænt lod som om han tog selfies, selvom han ret tydeligt tog billeder af mig. Og det er jo bare et fedt øjeblik at blive foreviget i, når man kommer vandrede der, gennemblødt af sved og med et lettere anstrengt ansigtsudtryk fordi man forsøger at finde vej samtidig med man gerne vil undgå at blive kørt ned. 

Jeg fandt heldigvis hen til skolen i levende live og det lykkedes mig også at finde den rigtige klasse. Det var uden tvivl fedt at prøve, og jeg starter nok enten der eller på en anden skole jeg forhåbentlig snart også skal ud og se. Det var nogle flinke mennesker der gik dér, og de fleste lande i Europa var vel repræsenteret - deriblandt en anden dansker, der sjovt nok også hed Sara. Kinesisk er dog et sindssyg svært sprog! Udtalen er næsten værst, for selvom man bruger pinyin, der er kinesisk med latinske bogstaver, så udtales intet som det staves alligevel. Og så skal man samtidig have styr på toner og grammatikken, der virker total uregelmæssig og tilfældig. Nu må vi se hvor god man kan nå at blive på 4 måneder. Kurserne er ret intensive, da man ikke er mere end 8 studerende i hver klasse. 

Det lykkedes mig også at komme helskindet hjem, så nu venter jeg bare på min moster kommer hjem og forsøger at få fat på min fætter for at høre om han vil tage med ud på den anden skole - der har han nemlig selv gået.

Walmart på kinesisk

I dag har været en forholdsvis stille dag. Stod op (alt) for sent, så nu har jeg da for alvor fucked mit jetlag op.. Men da jeg kom nedenunder (lejligheden er i to etager) fik jeg endelig hilst på vores ayi - en form for hjælper de fleste mere eller mindre velhavende har i Kina. Hun passer børn, gør rent, laver mad og ordner diverse praktiske ting for min moster. Så hun havde selvfølgelig lavet morgenmad til alle, der i dag bestod af agurk-pandekager - pandekager med agurk i. Det var ikke sådan rigtig sukkerpandekager som vi bruger det i Danmark, men mere en madpandekage. Efter morgenmaden tog hun på politistationen, da alle udlændinge skal registreres på politistationen inden 24 timer efter ankomst. Men da de selvfølgelig kun snakker kinesisk er det den slags ting der er smart ayi ordner - så slipper man for at bøvle med at kommunikere. Bor man på hotel i Beijing plejer hotellet dog at klare det for en, så det er kun fordi jeg bor privat.
Da ayi kom hjem tog mig og min moster afsted på en mindre udflugt. Vi havde flere forskellige små ting vi skulle have ordnet - bl.a. var vi på udkig efter en vægt (til mad). Så vi startede med at tage en taxa til min mosters arbejde SOS international, så jeg lige kunne se hvor det lå i tilfælde af.. Ja, det er bare meget smart at vide. Min moster skulle også lige ordne nogle papirer der, så det passede fint. Bagefter tog vi til et elektronikcenter - lidt ala Elgiganten, bare på kinesisk selvfølgelig. Og det er kinesisk med stort K! For hold da op et kaos. Vi var først og fremmest på udkig efter en vægt og en oplader til den mobil jeg har med til mit kinesiske nummer. Opladeren indså vi hurtigt kunne blive et problem. Det er en ældgammel Sony Ericsson, så selvfølgelig ligger man ikke bare inde med sådan en oplader. Selvom man skulle tro vægten ville være lige til højrebenet blev vi hurtigt klogere. Den slags bruger de tydeligvis bare ikke i Kina! Vi fandt heldigvis en medarbejder der snakkede udmærket engelsk - det er sjældent det ses her! Men vi måtte gå derfra med uforrettet sag... Så vi begav os til Walmart, for Walmart har jo som standard bare alt. Dog ikke Walmart i Kina. De havde mange andre ting og vi fik da et par af de ting vi ellers var taget afsted efter, men en vægt kunne de dog ikke klare. Vi spurgte godt nok ikke nogen medarbejdere, for man kan for det meste lige så godt give op når det kommer til at spørge om hjælp når de ikke fatter en meter engelsk (eller nogle andre europæiske sprog!)
Så vi tog videre til et andet center med elektronik - the main difference var, at i dette center har tingene ikke en fast pris. Her forhandler man, og hvis der er noget jeg bare ikke kan, så er det at prutte om prisen. Til vores store overraskelse fandt vi rent faktisk en oplader der passede til min Sony Ericsson her! Efter at være blevet anråbt af adskillige sælgere og tilbudt diverse (fake, naturligvis) iPhones, iPods og iPads fandt vi, på mirakuløs vis, en bod med en engelsktalende. Det viste sig så hun også selv var kunde, men hun hjalp os med at oversætte og vi blev vist frem til en bod de mente havde den efterspurgte oplader. Imponerende nok havde de faktisk en der passede! Lige som jeg stod og blev nervøs for at jeg nu skulle have gang i mine svigtende forhandler-skills viste det sig (desværre/heldigvis) at den ikke virkede. Godt vi testede den inden vi købte! Så også her måtte vi gå med uforrettet sag.
Vi besluttede os derefter for at tage til Central Park - som ikke er en park, men et shoppingcenter! Og et meget vestligt ét af slagsen. Der lå bl.a. et supermarked der mindede meget om det vi ser i Danmark, og vi fik købt både mælk, ost og rugbrødsblanding - nu ved jeg man kan få det, så slipper jeg heldigvis for at importere det fra Danmark! For hold da op jeg kommer til at savne rugbrød..
Så gik turen hjemad, forbi The Place (som jeg lover at tage nogle billeder af en gang, det er et vildt sted!) og op i lejligheden for at få gang i noget rugbrød og noget aftensmad. Klokken var nemlig gået hen at blive mange. Pigerne var smuttet i swimming poolen, så der var rimelig ro på. Efter improviseret indkøbstur ned i den lokale (der har overraskende mange ting) for at købe en form til rugbrøddet fik vi bikset det sammen, ayi og pigerne kom hjem fra swimming poolen og ayi tog hjem - så vi er overladt til madlavningen i aften. De andre dage har vi levet af take away. Vi fik indisk i går, det var mega lækkert, men jeg glæder mig nu til en gang rigtig hjemmelavet mad - og hjemmebagt rugbrød til dessert!

I morgen er det planen at tage et smut til sommerpaladset, kejserens sommerresidens, og hjem til min fætter, der bor sammen med nogle venner i en lejlighed i nærheden.

Excitement! (Aka første indlæg i Kina)

Så ankom jeg endelig - og fik VPN'en til at virke.

Det var en lang flyvetur, men det gik rimelig smertefrit alt i alt. Mødte fætter og kusiner i lufthavnen som planlagt, hvor vi blev hentet af min moster i den nok største bil jeg nogensinde har kørt i! Det var seriøst en halv limosine. Før vi nåede til bilen skulle vi dog lige ud gennem lufthavnen, og hold da op man, kineserne er et skørt folk. Vi havde jo en del bagage, så vi satsede stærkt på elevatoren for at komme ned i parkeringshuset - bad idea. Tror ikke der findes et tegn for køkultur på kinesisk! Det der med at stå i kø er overhovedet ikke et princip de bruger herovre. Så efter 10 minutter måtte vi give op og tage rulletrappen. Da vi kom ned slog en voldsomt fugtig og ulidelig varme mod os. Der var omkring 30 grader, men så meget smog - som er et begreb der dækker over den tåge af forurening der ofte ligger over Beijing - at det føltes helt forfærdeligt. Det ligger bare som en tung dyne af fugt og gør det utrolig klamt at opholde sig udendørs. Man bliver pludselig meget glad for aircondition!

En træt, men glad mig, der er oppe at køre over den store bil.

Enormt stor bil.. Eller forsøg på at tage et billed af den.

Smog - det ligner standard tåge, men ligger over byen hele dagen.
Det er måske lidt svært at se her.

Men vi kom hjem og efter en hurtig rundvisning fandt vi sofaen og slappede lidt af. Min moster tog på nattevagt og jeg fik pakket ud - og derefter lagde jeg mig for at slappe lidt af på sengen, men der gik ikke mere end 2 minutter før jeg sov som en sten. Da jeg vågnede var det tid til noget aftensmad, og vi besluttede os for at bestille take away, da ingen orkede at rejse sig for at gå ud og spise. Jeg havde ikke umiddelbart gjort mig tanker om vægt og den slags før jeg tog afsted (som jeg ved flere i bl.a. USA har ;) ), men kan godt se at det bliver svært overhovedet at holde min vægt når vi spiser ude/take away så tit - indtil videre har vi ikke fået ét hjemmelavet måltid. Ikke at maden ikke er god - jeg elsker at spise ude, jeg elsker at order in, men i længden bliver det hårdt for vægten. I morges var vi ude at spise brunch på hotel Sheraton. Der var nok alt andet end standard "dansk" morgenmad, så min tallerken indeholdt hummer, sushi, laks og diverse andre lækre ting. Selvom det var lidt mystisk at spise den slags til brunch, så smagte det lækkert. Og så havde de det vildeste dessertbord med lemon meringue tart, creme brulee, chokolade fontaine og - wait for it - cramel apple. Som viste sig at være caramel apple, æbler i dulce de leche. Det der med engelsk og stavning tager kinesere ikke så tungt. Efterfølgende tog vi til et shoppingcenter for at lede efter et Apple TV til min mosters fjernsyn så vi slap for at sætte ledning i hver gang vi skal se noget - her er nemlig ingen kanaler, for hvad skal man helt ærligt bruge kinesisk fjernsyn til når man ikke forstår kinesisk? Det viser sig dog at Apple TV ikke fås i Kina, men at man skal helt til Hong Kong for at skaffe et, ifølge apple-medarbejdere fordi funktionerne ikke virker på det. Vi tolkede det som at den kinesiske regering nok har forbudt det, da det er svært at censurere. Så vi måtte sætte os på Costa Coffee for at diskutere mulighederne for at streame musik og se netflix på fjernsynet.

Uden noget decideret svar på problemerne begav vi os hjemad, men det var i mellemtiden begyndt at regne helt vildt - jeg har påstået der ikke er regntid i  Beijing, men den påstand vil jeg måske gerne trække tilbage igen. Det var vanvittigt! Det var seriøst så mørkt at man troede det var nat eller solformørkelse, og så piskede det bare ned. Så vi  stillede (ville skrive stalte, men så blev moster lidt træt. Bare mine dansk kundskaber ikke allerede er ved at blive lidt sløve i det!) os i kø til taxaerne og blev endnu engang mindet om kinesernes mangel på køkultur. Rundt regnet tog det os nok en halv time at skaffe en taxa til min moster og pigerne, og yderligere et kvarter for at skaffe en taxa til mig og min fætter, da vi selvfølgelig var for mange til bare én. En anden ting der gjorde det usandsynlig svært at skaffe en taxa var de helt åndssvage taxachauffører. Nu er jeg ikke hvad man umiddelbart ville kalde en liberalist - det er de fleste vel klar over - men når taxachauffører har RÅD til ikke at tage passagerer op, når det står ned i stænger og der er til mindst 30 fyldte taxaer i køen, så tjener de - ifølge min bedste liberalistiske overbevisning - ALT for meget! Eller, det følte jeg i hvert fald i øjeblikket, men der vil jeg, til mit forsvar, sige at vi var dybt frustrerede og ville egentlig bare gerne snart hjemad. Jeg fortryder muligvis denne udtalelse senere. 

Forsøgte at tage et billed af hvor meget det regnede.
Det var ikke lige bare sådan. 

Da vi kom hjem gav jeg mig til at bøvle med noget VPN så jeg kunne komme på facebook, og bl.a. min blog, der tilsyneladende også er blokeret af "the Great firewall of China" - som den kinesiske censurering også kaldes. Eller, dvs. jeg kan godt selv komme ind på min blog, men jeg kan ikke skrive indlæg, og så er den sq ikke meget værd! 

Som I kan se fik jeg, efter meget bøvl, fikset det ved simpelthen at låne min mosters VPN. Det koster penge at få en ordentlig VPN, så det er rimelig fedt jeg kan låne, da det viste sig at være ret svært at skaffe en VPN der virker, gratis. 

Sådan ser det ud når hjemmesiden er
blokeret. Den danske google virker
dog heldigvis!

Til slut tænkte jeg det var passende med et par billeder af mit værelse.

Min udsigt.. Ja, det er godt nok ikke det fedeste, men det er okay.
Bortset fra når de larmer!
Det skulle være et nyt shoppingcenter de eri gang med - så jeg glæder mig
i endnu højere grad til det er færdigt nu!

No explanation needed.
Tænker I nok kan genkende en seng

Jeg har allerede pakket ud jo!

Beklager den her lorte opstilling af billederne, Blogger er bare træls når det kommer til billeder.

On my way

Farvelseancen i Kastrup var hård. Hårdere end jeg havde regnet med! Selvom jeg kun skal være væk et halvt år, så er det alligvel meget at sige farvel til folk man plejer at se hver dag. Så jeg tudede. Og det gjorde det heller ikke nemmere at mine to skønne veninder Maria og Mie kom og sagde farvel med gave og et meget rørende kort og alt. Godt man har Skype alligevel.. 

Sidder nu i Stockholm og har overstået én af de ti timers flyvetur. Jeg har fundet noget mad, da jeg ikke lige havde tænkt på at smøre madpakke hjemmefra. Pludselig gør det ikke så meget at jeg har 6 timer. Jeg landede officielt 13.05, men der går alligevel 10-20 minutter på at taxie hen til gaten og komme ud. Og så er det bare en hel ny lufthavn man pludselig skal til at forholde sig til. Jeg har aldrig været over Stockholm før, men hold da op den er stor og forvirrende for en nybegynder (eller, som alene førstegangsflyvende). Så jeg brugte vel omkring 30 minutter på bare at finde rundt og lokalisere et spisested. Hvis jeg skal bruge lige så lang tid på at finde min gate igen har jeg allerede brugt en time dér. Så skal man jo også lige have tid til at spise, og fandt heldigvis den svenske version af McDonalds, så det var både billigt og fair nok mad (sammenlignet med standard lufthavnsmad i min verden). Og så har de stik til at lade telefonen op! Så her bliver jeg nok siddende et stykke tid endnu.. 

Meget mere er der ikke at sige. Vejret i Stockholm er lort, så godt man bare skal sidde inde i en lufthavn. 

Nerver på

Så ligger jeg her... Det gik forholdsvist nemt med at falde i søvn i går aftes, hvilket jo bare betød at dette måtte komme senere. Der er tre timer til jeg skal op, da jeg lige skal nå et bad inden far kommer og spiser morgenmad med alle. Jeg skal rejse kl. 12, men skal tjekke ind senest kl 10, så for at være sikker på at nå det kører vi hjemmefra allerede 8.30 - i fars bil, selvom han må dreje fra i Høje Tåstrup for at deltage i vigtigt morgenmøde på arbejdet, desværre. 

Vi bliver nødt til at køre i hans, da vi er seks mennesker. Mine kusiner (der bor i Beijing sammen med min moster, som jeg skal bo hos) har nemlig boet hos os siden lørdag og skal også flyve i dag. Uheldigvis skal vi ikke med samme fly, da jeg ikke havde råd til en SAS-billet, der koster omkring 2000 kr mere end de andre - det er ikke nemt at være fattig studerende :( 

Den direkte tur, med SAS, tager 9-10 timer, men da jeg flyver på billig billet har jeg 7 (!) timers mellemlanding i Stockholm - Damn det skal jeg nok nå at blive træt af! Men, jeg kommer jo derned i sidste ende, og det er vel det vigtigste! Mine kusiner (og min fætter + kæresten, der støder til i lufthavnen) ankommer til Beijing lufthavn et par timer efter mig, så jeg skal også vente lidt i den anden ende for at vi samlet kan blive hentet af min mosters firma og kørt til hvad der nu er mit nye hjem for det næste halve år!

Så det er planen - nu venter jeg bare utålmodigt på den skal iværksættes, og kan vidst godt skyde en hvid pil efter mere søvn i denne omgang. Så er det godt jeg har en laaaaaaang flyvetur foran mig til at indhente det forsømte! 

Fra i lørdags. Sidste hygge med søstrene og frozen yoghurt inden jeg tager afsted. Dem skal jeg nok komme til at savne! Altså frozen yoghurt ;) dårlig humor kl 4 om natten.. Skønt..

Vejret i Beijing på nuværende tidspunkt - jeg klager bestemt ikke! Needless to Say jeg primært har pakket sommertøjet. 

Ps så kan det anbefales at folk med smartphone installerer app'en wechat hvis de ønsker at skrive med mig on a regular basis, da facebook (eller, det der gør at jeg kan komme på facebook og diverse andre "vestlige" sider) har ry for at være lidt ustabilt i Kina. Jeg ved ikke helt hvordan med blog og sådan endnu, men har ladet mig fortælle at blogspot ikke er blokeret (af styret, som i censurering fordi det trods alt er en form for diktatur) derovre. 

3 days left!

Så er visumet hentet, arbejdet overstået og nu står den så snart på Kina! 

Så mangler kufferterne bare... Og det virker totalt uoverskueligt, når man mest af alt bare har lyst til at lalle rundt og være sammen med venner og familie. Jeg hader at pakke og jeg har virkelig heller ikke talent indenfor det område. Heldigvis må jeg, så vidt jeg har forstået, have 2x23 kg med!