Excitement! (Aka første indlæg i Kina)

Så ankom jeg endelig - og fik VPN'en til at virke.

Det var en lang flyvetur, men det gik rimelig smertefrit alt i alt. Mødte fætter og kusiner i lufthavnen som planlagt, hvor vi blev hentet af min moster i den nok største bil jeg nogensinde har kørt i! Det var seriøst en halv limosine. Før vi nåede til bilen skulle vi dog lige ud gennem lufthavnen, og hold da op man, kineserne er et skørt folk. Vi havde jo en del bagage, så vi satsede stærkt på elevatoren for at komme ned i parkeringshuset - bad idea. Tror ikke der findes et tegn for køkultur på kinesisk! Det der med at stå i kø er overhovedet ikke et princip de bruger herovre. Så efter 10 minutter måtte vi give op og tage rulletrappen. Da vi kom ned slog en voldsomt fugtig og ulidelig varme mod os. Der var omkring 30 grader, men så meget smog - som er et begreb der dækker over den tåge af forurening der ofte ligger over Beijing - at det føltes helt forfærdeligt. Det ligger bare som en tung dyne af fugt og gør det utrolig klamt at opholde sig udendørs. Man bliver pludselig meget glad for aircondition!

En træt, men glad mig, der er oppe at køre over den store bil.

Enormt stor bil.. Eller forsøg på at tage et billed af den.

Smog - det ligner standard tåge, men ligger over byen hele dagen.
Det er måske lidt svært at se her.

Men vi kom hjem og efter en hurtig rundvisning fandt vi sofaen og slappede lidt af. Min moster tog på nattevagt og jeg fik pakket ud - og derefter lagde jeg mig for at slappe lidt af på sengen, men der gik ikke mere end 2 minutter før jeg sov som en sten. Da jeg vågnede var det tid til noget aftensmad, og vi besluttede os for at bestille take away, da ingen orkede at rejse sig for at gå ud og spise. Jeg havde ikke umiddelbart gjort mig tanker om vægt og den slags før jeg tog afsted (som jeg ved flere i bl.a. USA har ;) ), men kan godt se at det bliver svært overhovedet at holde min vægt når vi spiser ude/take away så tit - indtil videre har vi ikke fået ét hjemmelavet måltid. Ikke at maden ikke er god - jeg elsker at spise ude, jeg elsker at order in, men i længden bliver det hårdt for vægten. I morges var vi ude at spise brunch på hotel Sheraton. Der var nok alt andet end standard "dansk" morgenmad, så min tallerken indeholdt hummer, sushi, laks og diverse andre lækre ting. Selvom det var lidt mystisk at spise den slags til brunch, så smagte det lækkert. Og så havde de det vildeste dessertbord med lemon meringue tart, creme brulee, chokolade fontaine og - wait for it - cramel apple. Som viste sig at være caramel apple, æbler i dulce de leche. Det der med engelsk og stavning tager kinesere ikke så tungt. Efterfølgende tog vi til et shoppingcenter for at lede efter et Apple TV til min mosters fjernsyn så vi slap for at sætte ledning i hver gang vi skal se noget - her er nemlig ingen kanaler, for hvad skal man helt ærligt bruge kinesisk fjernsyn til når man ikke forstår kinesisk? Det viser sig dog at Apple TV ikke fås i Kina, men at man skal helt til Hong Kong for at skaffe et, ifølge apple-medarbejdere fordi funktionerne ikke virker på det. Vi tolkede det som at den kinesiske regering nok har forbudt det, da det er svært at censurere. Så vi måtte sætte os på Costa Coffee for at diskutere mulighederne for at streame musik og se netflix på fjernsynet.

Uden noget decideret svar på problemerne begav vi os hjemad, men det var i mellemtiden begyndt at regne helt vildt - jeg har påstået der ikke er regntid i  Beijing, men den påstand vil jeg måske gerne trække tilbage igen. Det var vanvittigt! Det var seriøst så mørkt at man troede det var nat eller solformørkelse, og så piskede det bare ned. Så vi  stillede (ville skrive stalte, men så blev moster lidt træt. Bare mine dansk kundskaber ikke allerede er ved at blive lidt sløve i det!) os i kø til taxaerne og blev endnu engang mindet om kinesernes mangel på køkultur. Rundt regnet tog det os nok en halv time at skaffe en taxa til min moster og pigerne, og yderligere et kvarter for at skaffe en taxa til mig og min fætter, da vi selvfølgelig var for mange til bare én. En anden ting der gjorde det usandsynlig svært at skaffe en taxa var de helt åndssvage taxachauffører. Nu er jeg ikke hvad man umiddelbart ville kalde en liberalist - det er de fleste vel klar over - men når taxachauffører har RÅD til ikke at tage passagerer op, når det står ned i stænger og der er til mindst 30 fyldte taxaer i køen, så tjener de - ifølge min bedste liberalistiske overbevisning - ALT for meget! Eller, det følte jeg i hvert fald i øjeblikket, men der vil jeg, til mit forsvar, sige at vi var dybt frustrerede og ville egentlig bare gerne snart hjemad. Jeg fortryder muligvis denne udtalelse senere. 

Forsøgte at tage et billed af hvor meget det regnede.
Det var ikke lige bare sådan. 

Da vi kom hjem gav jeg mig til at bøvle med noget VPN så jeg kunne komme på facebook, og bl.a. min blog, der tilsyneladende også er blokeret af "the Great firewall of China" - som den kinesiske censurering også kaldes. Eller, dvs. jeg kan godt selv komme ind på min blog, men jeg kan ikke skrive indlæg, og så er den sq ikke meget værd! 

Som I kan se fik jeg, efter meget bøvl, fikset det ved simpelthen at låne min mosters VPN. Det koster penge at få en ordentlig VPN, så det er rimelig fedt jeg kan låne, da det viste sig at være ret svært at skaffe en VPN der virker, gratis. 

Sådan ser det ud når hjemmesiden er
blokeret. Den danske google virker
dog heldigvis!

Til slut tænkte jeg det var passende med et par billeder af mit værelse.

Min udsigt.. Ja, det er godt nok ikke det fedeste, men det er okay.
Bortset fra når de larmer!
Det skulle være et nyt shoppingcenter de eri gang med - så jeg glæder mig
i endnu højere grad til det er færdigt nu!

No explanation needed.
Tænker I nok kan genkende en seng

Jeg har allerede pakket ud jo!

Beklager den her lorte opstilling af billederne, Blogger er bare træls når det kommer til billeder.