Farvelseancen i Kastrup var hård. Hårdere end jeg havde regnet med! Selvom jeg kun skal være væk et halvt år, så er det alligvel meget at sige farvel til folk man plejer at se hver dag. Så jeg tudede. Og det gjorde det heller ikke nemmere at mine to skønne veninder Maria og Mie kom og sagde farvel med gave og et meget rørende kort og alt. Godt man har Skype alligevel..
Sidder nu i Stockholm og har overstået én af de ti timers flyvetur. Jeg har fundet noget mad, da jeg ikke lige havde tænkt på at smøre madpakke hjemmefra. Pludselig gør det ikke så meget at jeg har 6 timer. Jeg landede officielt 13.05, men der går alligevel 10-20 minutter på at taxie hen til gaten og komme ud. Og så er det bare en hel ny lufthavn man pludselig skal til at forholde sig til. Jeg har aldrig været over Stockholm før, men hold da op den er stor og forvirrende for en nybegynder (eller, som alene førstegangsflyvende). Så jeg brugte vel omkring 30 minutter på bare at finde rundt og lokalisere et spisested. Hvis jeg skal bruge lige så lang tid på at finde min gate igen har jeg allerede brugt en time dér. Så skal man jo også lige have tid til at spise, og fandt heldigvis den svenske version af McDonalds, så det var både billigt og fair nok mad (sammenlignet med standard lufthavnsmad i min verden). Og så har de stik til at lade telefonen op! Så her bliver jeg nok siddende et stykke tid endnu..
Meget mere er der ikke at sige. Vejret i Stockholm er lort, så godt man bare skal sidde inde i en lufthavn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar