Jagten på forårsrullerne!

Der er efterhånden gået dagligdag i den herovre, og det giver jo, desværre, mindre stof til bloggen. Tænker det er uinteressant at høre en ny beskrivelse af min hverdag, da den rimelig meget indeholder det samme hver dag. Med én undtagelse dog: jeg har lært at tage bussen til skolen! Hvilket bare endnu engang understreger, at der er gået dagligdag i dén, og jeg ikke længere kan betegnes under definitionen "turist" (selvom samtlige sælgere og cykeltaxaer fortsat putter mig i den kategori. Træls.) Jeg har også lært at begå mig nogenlunde på kinesisk. Kan bestille mad, spørge om vej og vigtigst af alt, sige "nej tak" - bù yao! Som nok direkte kan oversættes til "vil ikke have", kineserne er ikke så høflige. Rent grammatisk er kinesisk et mega enkelt sprog. En butik hedder diàn, en bogbutik hedder shūdiàn (shū = bog) og en restaurant hedder fàn diàn (fan = mad) - bliver det mere enkelt!? I don't think so. Til gengæld er udtalelsen en killer. Man skal tvinge sin tunge til at dreje og tviste sig på måder man aldrig havde troet var muligt! Og mange bogstaver som z, x, j, q og r udtales slet ikke som vi ville gøre det på dansk, hvilket man virkelig skal huske på. Og så er der tonerne, men dem vil jeg slet ikke komme ind på. Så det veksler mellem at være rimelig enkelt, og på samme tid utrolig kompliceret at lære kinesisk. Det er dog mega hyggeligt. Skolen holder tit arrangementer og i går var jeg så til Mid-Autumn Festival-arrangement. Mid-Autumn Festival, også kaldet Moon Festival, er nogle helligdage de har i den 15. dag i den 8. måned (ifølge den kinesiske kalender, som er lidt anderledes end vores) - nærmere bestemt torsdag og fredag i næste uge, hvor jeg derfor også har fri. I forbindelse med helligdagen er også tilknyttet nogle specielle kager - moon cakes - der kan fås i diverse smagsvarianter. Der er flere forskellige versioner af myten der har skabt denne helligdag (og disse kager):

I den ene version har en helt ved navn Yi skudt ni ud af ti sole ned, og har derfor fået en eliksir der skulle gøre ham udødelig som tak. Han tager den dog ikke, da han ikke vil skilles fra sin kone, og han giver den derfor til hende. Hans lærling kender dog til historien og tvinger konen til at give ham eliksiren, men det ender med at hun selv tager den for at undgå at lærlingen får fingre i den. Hun flyver "til himmels", som vi nok ville kalde det, og vælger at bosætte sig på månen. Da Yi finder ud af dette ofrer han, fuld af sorg, alle hendes yndlingsfrugter og kager, og dermed opstår "moon cakes".

I den anden version har Yi også skudt de her sole, men det har gjort ham magtsyg og tyrannisk. Han beder derfor selv om en eliksir der kan gøre ham udødelig, men hans kone - Chang'e - stjæler den fra ham, da hun kan se hvor forfærdelig han er blevet, og ved hvilken katastrofe det ville være, hvis han levede for evigt. Hun tager den selv, og flyver så op til månen, da Yi begynder at skyde efter hende. Han dør af vrede (jep, det kan man altså godt), og som tak ofrer menneskene moon cakes til Chang'e.

En helt tredje historie, som jeg dog kun har hørt fortalt af Mimi, går ud på, at et menneske og en engel var forelskede i hinanden. Af uvisse årsager (eller også har jeg bare glemt dem) kunne engle og mennesker dog ikke være sammen, og englen bliver nødt til at flygte til månen. De to par kan så kun se hinanden hver gang det er fuldmåne, hvilket fejres ved denne højtidelighed - Moon Festival ligger nemlig altid sådan at det er fuldmåne.

Ligegyldigt hvilken historie man tror på, så går helligdagen altså ud på at spise moon cakes og være sammen med familien. Kineserne sammenligner den lidt selv med Thanksgiving. Moon cakes er små, runde kage (runde fordi månen er rund og rund herovre associeres med  fuldførelse og fællesskab) med diverse fyld inden i. Til arrangementet på skolen fik vi lov til at smage på nogle, og de smager ganske udmærket, dog er de ret søde! Fyldet kan variere meget, og man kan både få moon cakes med dadler, æg og sågar røde bønner! De kommer i små fine bokser og der er i det hele taget gjort et ret stort nummer ud af dem.

Moon cakes - billedet har jeg lånt af google, da jeg desværre ikke selv fik taget et billede af dem.

Efter historien og smagsprøverne legede vi nogle lege - selvfølgelig på kinesisk, hvilket var ret svært! Det var hele skolen, og niveauet var derfor en smule højt, da jeg jo kun lige er startet. Men det var hyggeligt nok og vi var et par stykker, heriblandt en dansker, der ankom i mandags, ude og få en øl bagefter. 

Egentlig var jeg også blevet inviteret i byen her til aften, men helt oppe i Wudakou (hvor min fætter bor), og det kunne jeg ikke lige overskue - skal nemlig tidligt op i morgen for at komme ned og betale til min campingtur til muren i weekenden! 

OG nu tilbage til overskriften! Det jeg egentlig ville med dette indlæg var, at fortælle lidt om madkulturen. Det er nemlig ikke Kina-mad som vi kender det, der bliver spist herovre! Stik imod al forventning, kunne man fristes til at sige. Så alle, der har en ide om, at vi nyder indbagte rejer, blæksprutteringe og forårsruller til hverdag får sig et chok! 

Først og fremmest bliver der spist en del ris (mĭfàn) - hvilket vel næppe kan komme bag på nogle. Det er dog aldrig bare plain ris. Ris bliver betragtet som hovedmåltidet, men samtidigt er det oftest det der bliver serveret til sidst i måltidet, da det bruges til at "fylde op" hvis man ikke er blevet helt mæt. Det spises altså ret sjældent til sovs og kød. Man kan dog sagtens få serveret diverse variationer af ris, herhjemme spiser vi især meget stegt ris a la ayi - typisk med karry, diverse grøntsager (gulerod, agurk, ærter, løg) og æg. 

En typisk gang stegt ris a la ayi

Jiăozi (dumplings) bliver der også serveret herhjemme i stor stil. Til de der ikke kender det, er det små "poser" af dej med enten kød eller grøntsager inden i. De er nok hvad jeg ville kalde Kinas svar på forårsruller, og spises typisk med soya. Har endnu kun prøvet ayis jăozi, men de smager også godt! Herhjemme koges de først, hvorefter de steges i olie. Jeg ved ikke helt hvad standarden er, men har lagt mærke til at de flere steder nøjes med at koge dem. Det kan tænkes det er en ekstra luksus at de bliver stegt, og at ayi bare forkæler os - det gør hun tit! 

Jiăozi før tilberedning.

Jiăozi efter stegning. Igen googles billede,
jeg skal nok ligge ét af mine egne op næste
gang menuen lyder på dem!

Engang i mellem bliver der også serveret pandekager. Dog ikke søde pandekager som vi kender det, men salte pandekager typisk med revet agurk. Kender desværre ikke det kinesiske navn, så kan ikke google det, men skal nok ligge et billed op næste gang vi får dem. Der spises selvfølgelig også nudler - typisk i supper med diverse grøntsager og - hvis man er heldig - også kylling, svin eller oksekød. Generelt spises der ikke lige så meget kød her, som vi gør hjemme i Danmark. Vi er jo lidt vant til, at retten navngives ud fra kødet - flæskesteg, hakkebøf, kylling, koteletter, you name it - og det tages lidt for givet at der selvfølgelig er en form for stivelse til, om det så er ris, pasta eller kartofler. Kødet er det vigtigste. Sådan fungerer det ikke i Kina. Det er langt fra alle retter der indeholder kød. Kød er ikke en standard, det er en luksusvare man kan tilføje hvis man har midlerne (hvorimod alle retter uden kød i DK tilføjes præfikset "vegetar"). Når det er sagt er kvaliteten af kød hernede slet heller ikke noget at råbe hurra for. Det er decideret ulækkert ind i mellem - hakkekød med klumper af fedt og brusk. Smagsneutrale pølser glaseret med en gang sukker (De kan fås ved samtlige små aviskiosker). Magre kyllinger, der nok mest en dels er opdrættet til suppehøne brug. Så måske forstår man dem godt lidt! De har jo også mange lækre retter uden kød, for de kan virkelig finde ud af det. Man savner dog alligevel kød engang i mellem, og især bacon har jeg virkelig cravet på det sidste. Så er det godt der findes steder som subway eller andre amerikanske/europæiske kæder, der kan tilfredsstille ens behov for godt, velkendt mad (med kød). Faktisk har jeg ikke været ude og spise "ægte" kinesisk endnu, men føler alligevel jeg har en god fornemmelse af hvad der spises. Det kan jo tænkes der kommer en opdatering når jeg engang har været på rigtig kinesisk restaurant! 

Så, det var lidt om traditionerne, det var lidt om maden.. Så må jeg jo lige tænke lidt over hvad næste indlæg skal handle om!