Fart på!

Mid Autumn Festival var i torsdags, og skolen var derfor lukket torsdag-fredag, hvilket betød at jeg fik smidt en ordentlig portion fritid oven i min i forvejen meget lidt travle hverdag. Ironisk nok har jeg dog haft mere travlt end jeg plejer og har stort set ikke siddet stille siden i torsdags - derfor mit sene indlæg. Onsdag gik heldigvis med afslapning og hyggeaften hjemme. Både pigerne og min moster havde fri, så der blev smidt en god film på og hygget max igennem. Torsdag havde jeg oprindeligt snakket med Lisa (en tysk pige fra min klasse) om at tage i den Forbudte By, men vejret var lort og AQI'en tårnhøj, hvilket vi blev enige om var alt for demotiverende til kulturel dannelse. Vi følte dog alligevel at vi måtte foretage os et eller andet, så vi aftalte at spise frokost sammen. Hun havde fået anbefalet en god, tysk restaurant af sin far, så afsted mod den til en sen gang frokost - det der med at sove længe er jo en lækker ting. Vi mødtes ved en subway station, og hun havde tastet adressen ind på sin iPhone. Meeeeen, kinesiske adresse og vestlige kort er bare en dårlig kombi, og da vi havde vandret den første halve time viste kortet at  vi bare lige skulle ind gennem Chaoyang Park, så ankom vi. Det var dog bare ikke hvilken som helst park. Først og fremmest skulle vi betale 5 kr. for indgangen - flabet at tage penge for at nyde naturen og komme lidt væk fra bilos- og støj., men fair nok, 5 kr er lige til at overleve. Da vi kom ind mødte det mærkeligste syn os. Hvad vi troede var en ganske normal park (jeg havde bildt mig selv ind at Chaoyang Park var kinesernes svar på Central Park. I was wrong), viste sig at være en kinesisk udgave af Bakken. Vi begyndte så småt at blive lidt mistroiske, for hvorfor skulle en god tysk restaurant dog befinde sig midt inde i en kaotisk forlystelsespark? Vores bange anelse viste sig desværre at holde stik. Efter at have vandret hvileløst rundt i det halve af forlystelsesparken havde vi stadig ikke fundet nogen tysk restaurant. Der var faktisk slet ingen restauranter, overhovedet. Rimelig sultne besluttede vi os for at opgive at finde den på egen hånd, og kastede os ud i at spørge om vej - heldigt for os snakkede dem vi fandt ganske udmærket engelsk, og de fik forklaret os at vi skulle fortsætte ud af forlystelsesparken (som  viste sig kun at fylde 1/4 af den kæmpe park) og gå hele vejen op til West Gate 4. Så vi begav os ud på den længste tur nogensinde, begge ved at dø af sult, storsvedende og efterhånden også rimelig dehydrerede - 25 grader er alligevel ikke heeeeelt køligt nok til lange bukser, selvom det virker koldt når man er vant til 30! Efter endnu en halv times søgning kom vi forbi et mall og det gik op for mig hvor vi var - jeg gik forbi den tyske restaurant med min moster en af de første dage jeg var her!! Følte mig virkelig åndssvag, for helt ærligt, hvor mange tyske restauranter kan der lige være i Beijing!? Det viste sig vi havde taget den helt forkerte subway, og da vi skulle hjem valgte vi dog også at tage den vej jeg var kommet i tanke om - det tog 10 minutter at finde subwayen. Helt skørt.

Efter 1½ times vandren i 25 grader er en kold øl mere end velkommen!

Tysk mad var fantastisk! Wienerschnitzel og Käsespätzle..

Det var gennemført tysk, hele vejen igennem. Vi var enige om, at det bestemt ikke var sidste gang vi kom der! De havde også lækker, western breakfast med æg og bacon - det savner jeg i høj grad!

Efter det lækre måltid smuttede vi over i mall'et for at lede efter Frozen Yoghurt, men måtte gå på Starbucks med uforrettet sag. Frozen Yoghurt er vidst stadig upcoming i Kina, desværre. Derefter gik turen direkte hjem, og det var med fart på, for kl. 19 skulle vi mødes nogle andre fra skolen i Wangfujing, hvor vi skulle på insektjagt! Ja, altså, den slags der kan spises.. Det var en meget alternativ oplevelse. Egentlig eksisterer de små boder kun for turisternes skyld, og det er vidst, når alt kommer til alt, ikke noget der bliver spist på et normalt plan længere. I hvert fald ikke heroppe nordpå! Det kan tænkes at man i nogle af de små landsbyer nede sydpå stadig spiser insekter, men tvivler voldsomt på det er nogen hverdagsret. Selv fik jeg smagt slange og søstjerne hvoraf ingen af delene kan kategoriseres som insekter, men alligevel, det var anderledes! Ingen af delene smagte sønderligt dårligt, men det var stadig ikke noget jeg ville spise et måltid af. Der var dog nogle der gav den liiiidt mere gas og der blev smagt på både skorpioner og maddiker for andres vedkommende. Adr. 

Et lidt sløret billed af gaden med en masse små boder der solgte insekter.

Små kyllinger, troede vi nok.

Et lille udvalg af de mange skøre ting man kunne få, bl.a. blæksprutter, maddiker, og flere forskellige slags udefinerbare dyr.

Der prøves slange - Fra venstre mod højre ses Glenn (Hollænder), Felix (Fra Schweitz) og Janne (Hollænder).

Sarte folk bør kigge væk!! Edderkopper eller tusindben kunne man også prøve kræfter med. Der sprang ALLE fra mit hold dog over. 

Maddiker.. Det er altså klamt.

Selvom det er ulovligt kunne man også få haj der.

Søstjerner

Man spiser det inden i. Lidt ligesom en hummer, bare knapt så delikat.

Skorpioner i forskellige størrelser samt fårekyllinger og maddiker.

Fårekyllinger. Maddiker ses i baggrunden.

Der prøves fårekylling. Ansigtsudtrykket siger alt.

Endnu et billedet af udvalget i en af de små boder. 

Efter Wangfujing gik turen til Wudaokou hvor der er et område kendt for at have barer og clubs. Torsdag er Ladies Night, så alle piger kommer gratis ind (samme gælder alle mænd fra vesten, kinesiske mænd skal betale indgang. Diskriminationslov har de selvfølgelig intet af). Oven i får alle piger også 3 gratis drinks, og med kinesisk alkohol, der er 10x stærkere end hvad man drikker i DK (bortset fra øl, kinesisk øl er noget sjatpis), så er man rimelig godt kørende på 3 drinks. Der var dog mega proppet, så efter at have siddet og hængt ud udenfor i en time begav vi os ved 2-tiden alle hjemad i taxaer. Vi bor heldigvis i samme område alle sammen, og vi deler derfor taxaen, så selvom det tager 45 min. at komme hjem betalte vi kun en 20'er pr. mand. Alt i alt var det en pææænt billig bytur.

Fredag troede jeg således skulle stå på tømmermænd, men jeg havde det overraskende godt. Det betød måske noget at jeg fik ret længe, så da jeg vågnede ved 2-tiden opdagede jeg Lisa havde spurgt om vi ikke skulle tage i den Forbudte By i dag i stedet. Vi blev dog enige om, at vi nok var for sent ude af døren, samt at der nok ville være alt for mange mennesker - det var fridag for de fleste, vejret var perfekt og AQI'en helt nede på København-niveau! Et eller andet ville vi dog lave, for en sådan dag er sjælden, så vi besluttede os for at tage i Jingshan Park, som ligger lige nord for den Forbudte By. Mens jeg stod og ventede på Lisa ved subwayen blev jeg paparrazziet af et par ældre kinesiske damer. Man ved man er et turistet sted når folk begynder at tage billeder med en (og nogle gange af en, selvom de tror de gør det helt diskret). En ung britisk mand havde fulgt optrinnet, så vi fik os et grin over kinesernes skøre fascination af blonde mennesker. 

Lisa kom, men før vi smuttede i parken besluttede vi os dog lige for at opsøge et sted hvor jeg havde læst der skulle ligge en Frozen Yoghurt. Og denne gang var den der! Så vi købte os en ordentlig omgang - de havde dog kun original smag - og satte os ved en "lille" sø for at nyde isen, vejret og udsigten. 

Frozen yoghurt og lækker udsigt. 

Bagefter begav vi os ned til parken. Også her kostede det penge at komme ind! Dog kun 2 kr., så igen til at overleve. Alt i alt har jeg brugt 7 kr. på park-besøg so far - det kan man altså få 3 colaer for! Det var i høj grad det hele værd denne gang. Vi gik op til det højeste punkt, og udsigten var intet mindre end fantastisk. Man kunne se hele byen, og den er jo bare kæmpe. Det er mærkeligt at tænke på, at den er lige så stor som Sjælland!

Den Forbudte By - set fra oven

Jeg bor den vej! Tror jeg nok..

Eller også bor jeg den vej.. Jeg ved det ikke helt. Beijing er forvirrende at finde rundt i.

Søen hvor vi sad og spiste frozen yoghurt kan ses til venstre. 

Beijing med bjerge i baggrunden.

Vi besluttede os for at gå ned og tage line 1 hjem, så vi slap for at skifte. Der var dog længere end man umiddelbart regner med (er der altid i Beijing), og så klokken blev mange inden vi fandt en subway. Skulle ud og spise med min moster og pigerne 18.30, og 18.20 rullede min subway ind på Yonganli station. Ser der var fart på, op og gøre pigerne klar og så over til Park View Green - endnu et af de mange malls - og spise kinesisk mad på en lækker kinesisk restaurant. Vi fik dumplings med rejer, kylling og "hairy crab", som kineserne er helt tossede med, samt mærkelig mandel-is/slush ice med blæver til dessert - kineserne elsker blæver. Efter aftensmaden stod den på byen igen for mit vedkommende. Denne gang var der to fra skolen der holdte privatfest i deres lejlighed. Det var vildt hyggeligt, og vi havde det sjovt med diverse druklege - jeg fik bl.a. lært dem at spille hijack, hvilket de syntes var hyldende morsomt. Ved 2-tiden var vores alt-mulig-mand fra skolen (jep, han fester sammen med os, og det er så underholdende!) gået død, og vi blev enige om det måske var på tide at lukke festen ned. Delte endnu engang en taxa hjem med Lisa og Glenn, der også var rimelig vissen (mest fordi han var enormt dårlig til hijack). Taxachaufføren havde sig vidst et godt grin over os!

Skrev videre på indlægget i dag, men nettet røg halvvejs - hvilket betød mine tilføjelser gjorde det samme. Lort. Arh, jeg hader nettet herovre, det er virkelig bare dårligt!

Nåh, men lørdag tog vi ud for at spise frokost med min fætter, da det var lang tid siden vi havde set ham sidst. Han bor rimelig meget i den anden ende af Beijing, så det tager trekvarter at komme derud. Vi fik lækker indisk mad, og efter frokosten besluttede vi os for at tage ud til Sommer Paladset - vejret var fantastisk, så det skulle jo nydes. Fordi vi var 5 måtte vi tage to taxaer, så vi delte os op: min moster og pigerne i én taxa og mig og min fætter i en anden. En lille detalje vi havde glemt at tage højde for var dog, at Sommer Paladset har flere forskellige indgange. Min moster blev derfor kørt til den østlige indgang mens mig og min fætter endte ved den nordlige indgang. Så den store jagt blev sat ind, vi købte et kort og forsøgte så ellers at finde resten af familien, men uden held. Kortet var nok det dårligste kort jeg længe har set, og vi mistede totalt stedsansen fordi vi måtte bestige et lille bjerg. Så efter et godt stykke tids søgen gav vi op og besluttede os for at min moster og pigerne måtte komme til os. De kunne heldigvis godt læse kortet, så de fandt os og vi fik set resten af Sommer Paladset sammen, inkl. en lille sejltur på søen. Endnu engang blev man mindet om, at når kineserne bygger noget, så går de bare all in. Den kinesiske mur, den Forbudte By og Sommer Paladset - alt sammen er kæmpe stort. Hvorfor nøjes altså? Fik taget et par billeder derude, så hvis nettet kan overkomme det skulle de meget gerne komme op her på et tidspunkt.

Billedet hører kronologisk til nederst, men Blogger er FUCKING træls, så nu står det her. (Alt elektronisk driller bare lidt i dag, så min tolerancetærskel er ret lav lige nu)
Men  anyways, ret smukt sted alligevel.

Samme gælder dette billede, som ovenstående..

Udsigten var bestemt ikke noget at klage over.

Så kinesisk..

Der hygges med en lille bådtur - min moster og min yngste kusine

Sidsel giver den gas som kaptajn - det var sværere end man lige umiddelbart skulle tro!

Det var meget idyllisk og et lækkert lige afbræk fra Beijings mylder 

Not impressed Bella..

Lækker udsigt fra vandet

Tower of the Fragrance of the Buddha - kinesisk engelsk er fantastisk!

Samme Tower of Fragrance..

Storebror har overtaget roret og der slappes af i solens sidste stråler.

Efter Sommer Paladset gik turen hjemad, fik lidt aftensmad (macaroni & cheese˂3) og så gjorde jeg mig ellers klar til byen for 3. aften i træk. Denne gang skulle vi i byen i Sanlitun til afskedsfest for en fra vores skole, der tog hjem til Tyskland. Det var en vild bytur, hvor jeg bl.a. mødte en hel flok danskere! Èn af dem havde oven i købet gået på Roskilde Gymnasium. Den fik ellers ikke for lidt - kl. 3 måtte Bruce (skolens alt-mulig-mand der også var med for tredje aften i træk) følges hjem. Han var helt færdig, kunne slet ikke stå på benene. Det er lidt mærkeligt at tænke på, at han er langt ældre end de fleste af os, og alligevel virker det mest en dels som om han aldrig har prøvet at drikke før.  Mens drengene bar Bruce hjem smuttede vi tøser på McDonalds, efter at være faret vild i Sanlitun og opdaget adskillige mystiske elevatorer der i hvert fald ikke førte ned til McDonalds, der ligger under jorden. Drengene kom tilbage og vi festede videre indtil Ana-Maria (som vi holdte afskedsfest for) blev nødt til at gå. Vi fulgte hende hjem til lejligheden hvor hun hentede sine ting, og så sagde vi ellers farvel og smed hende på en taxa - hun tog direkte fra byen ud i lufthavnen. Herefter delte mig og Lisa en taxa hjem, endnu engang var vi heldige at få en glad taxachauffør der heldigvis syntes vi var underholdende at have med!

Min absolutte yndlings - Long Islands Ice Tea.
Det er desværre det eneste billede jeg har fra den aften, men i bunden af indlægget ligger der et link til Lisas blog - hun ligger vidst inde med lidt flere billeder. 

Søndag havde jeg forventet at være helt smadret efter at have ligget i spritlage en hel weekend, men jeg havde det overraskende godt. Turen gik derfor til Den Forbudte By . Vejret var lort, AQI’en høj, men der var simpelthen ingen vej udenom - Lisa rejser hjem til Tyskland om tre uger, og hun tager til Indonesien næste uge, så hun har reelt kun 2 weekender i Beijing tilbage. Så afsted med os mod den Forbudte By, hvor vi ankom 15.50 - billetsalget lukker kl. 16.00! Og selve Den Forbudte By lukker kl. 17, så vi havde aaaaalt for lidt tid. Ligesom Sommer Paladset og Muren så er den Forbudte By selvfølgelig også kæmpe stor og overdådig. Vi løb den rimelig hurtigt igennem, og så smuttede vi ellers ud og shoppe bagefter. Det var nok ikke helt velfortjent, heldigvis skal jeg ind og se den Forbudte By igen når min familie kommer, så jeg skal nok overleve. Vi fandt ikke rigtig noget at bruge penge på, og vi var begge to rimelig drænede for energi, så vi tog hurtigt subwayen hjem, selvfølgelig midt i myldretiden. Jeg har ikke rigtig oplevet subwayen i myldretiden før, men det siges at være slemt. Der er faktisk ansat medarbejdere til at skubbe folk ind i subwayen - no shit. Der er næsten ingen der står af ved min station, så jeg måtte kæmpe mig vej frem til døren gennem menneskemængden, og faldt nærmest ud af subwayen da den trillede ind på min station. Det er dog helt klart en fordel at være blond, folk gør plads for én fordi de tror man er turist og ikke er vant til det. Til gengæld blev jeg ved den Forbudte By så næsten anset som en større turistattraktion end selve byen, og der blev taget adskillige billeder af os - både diskret og knapt så diskret.

Indgangen  til den Forbudte By

The Supreme Hall of Harmony

Storslået er det bestemt

Fangede ikke helt hvad dét var. Som sagt havde vi meget kort tid, så det er sparsomt med billeder.

Bortset fra denne weekend går det meget stille og roligt herovre. Kan ikke helt fatte jeg allerede har været her i to måneder, og at der kun er lidt mere end en uge til jeg sætter mine fødder på dansk jord igen!

(Til dem der undrer sig: Ja, jeg skal være her til Januar, men min far skal giftes d. 5. oktober, og det blev jeg jo nødt til at være med til! Desuden skal mit visum fornyes, og vi har national holiday i lige den uge, så det passer ganske fint ind i planlægningen. Lander i DK d. 2. oktober og tager afsted sammen med Emma igen d. 8., if anybody wants to meet up?)

På det kinesiske område går det både og - mămă-hūhū som kineserne siger (hvilket kan oversættes til ”hest hest-tiger tiger. I love it!) Jeg forstår det meste af hvad ayi siger, og oversætter ind i mellem småord for min moster. Det er dog ikke altid ayi forstår mig - fx her den anden dag skulle jeg forklare, at min mosters ven kom for at vaske tøj. Det blev dog til min mosters ”æble”. Det kom der en meget forvirret ayi ud af, men vi fandt ud af det og fik os et godt grin.

Vejret er begyndt at blive køligere, i dag nåede vi kun de 19 grader. Man ved man har vænnet sig til varmen, når 19 grader føles som isvinter! Det skulle heldigvis blive bedre den kommende uge. I morgen står den på Te ceremoni med skolen - lidt kulturel har man vel altid været. Resten af ugen bliver ren afslapning, indtil den igen på fredag står på fest - denne gang ”Welcome Party”, også med skolen, for alle nye elever. Gratis øl på Kokomo Bar (hvor vi var i lørdags også) skal nok blive godt.

Over and out for nu!

P.s. hvis folk vil se mange billeder fra de seneste dage, så smut forbi Lisas blog. Hun er bedre til at hive kameraet frem end mig!