Chinese Tea Ceremony & Olympic Green

Tricket til kortere indslag må jo logisk nok være at skrive oftere. Jeg ved ikke hvad folk bedst kan li; korte eller lange indlæg?

Anyways, her får I i hvert fald en hurtig opdatering på de seneste par dage.

I tirsdag havde jeg meldt mig til kinesisk te-ceremoni afholdt af min skole. De har en masse forskellige arrangementer, som alle lyder vildt spændende. Nu ligger landet sådan, at jeg aldrig har været en stor fan af te, og heller ikke kaffe. Kina har tilsyneladende skubbet til mine smagsløg, for jeg er efterhånden fast kunde på Starbucks og så måtte jeg jo prøve også at give teen en chance.

Vi var i alt en hyggelig lille forsamling på 11 + en lærer og dennes mor der mødtes tirsdag aften i et tehus (hedder det det på dansk??) i nærheden af Lama Templet. Her var der disket op med fem forskellige slags teer - alle til gavn for enten det ene eller det andet. Først fik vi en hurtig gennemgang af hvilke former for hovedgrupper af te der eksisterer; Sort te, grøn te, hvid te, Oolong te og frugtte. Herefter blev der fortalt lidt om hvordan man brygger det - te eksisterer ikke i teposer herovre, da det nærmest er en skændsel mod teen! Èn myte kan i hvert fald bekræftes: kineserne sætter pris på te. Og gerne af kvalitet. Te i teposer er derfor bandlyst, og kan, ifølge tedamen, kun fås på vestlige hoteller og restauranter. Rigtigt te fås kun løst, for det meste heller ikke knust, men i hele blade. Derfor skal teen også filtreres før den drikkes, da man jo ikke har lyst til at drikke teblade. Det blev demonstreret hvordan man lavede en ordentlig kop te, hvordan de samme teblade sagtens kunne bruges flere gange og selvfølgelig hvordan te drikkes rigtigt. På mange måde har en teceremoni mange ligheder med en vinsmagning - man dufter først til teen, der derefter slupres i små mængden, så smagen rigtigt kommer til udtryk. Desuden gælder det også, at jo ældre teen er, desto bedre (Dog kun for nogle typer.)

De to første teer (Sort te og Jasmin-te) mangler her, men ellers ses fra venstre mod højre:
Oolong te, lychee te, rose te, frugtte.

Til min store overraskelse smagte det faktisk rigtig godt! Vi startede ud med en sort te der skulle være god for nyrerne. Den smagte helt fint, men ikke noget jeg ville bruge mange penge på (god te er, som god vin, også sindssyg dyrt!) Derefter gik vi videre til en jasmin-te, og damn, den smagte mindst lige så godt som den duftede. Den skulle siges at være god for både lever og øjne, og faldt lidt mere ind i kategorien af teer, jeg ville bruge penge på. En pose kostede 100 kr, og en stor 150 kr. Man skal dog have for øje, at hver "portion" holder til flere gange, da teen sagtens kan genbruges. Efterfølgende smagte vi Oolong te. Personligt er jeg ikke stor fan - den var ret bitter og intetsigende. Men selvfølgelig god for en hel række af ting; lavt blodtryk, fedtforbrænding og hvad ved jeg.

Oolong te.

Herefter prøvede vi lychee te sammen med rosen te (jeg fandt aldrig ud af om det faktisk var te, eller bare roser). Det var godt for jernmangel. Smagte ok, men ikke nogen mind blowing oplevelse.

Lychee te med rose - den var meget lys!

De havde selvfølgelig gemt det bedste til sidst: frugtteen. Hvis jeg havde troet jasmin var den bedste, så kunne jeg godt tro om igen! Frugtteen smagte vildt godt - den var så sød, at den uden problemer kunne drikkes uden sukker eller honning (Igen, te har aldrig været min kop te - høhø, dårlig humor - så jeg har altid hældt godt med sukker i). Oven i kom der, at den efter at have været brugt, kunne spises! Det var den ideelle te for mig, men dum som jeg var havde jeg ikke medbragt nogle penge. Øv altså! Jeg føler mig stadig fristet til at tage tilbage, bare for at købe den frugtte.

Frugtte. Prøv bare at se hvor farverig  den er!

Efter tesmagningen satte arrangøren præmier på højkant til de, der kunne svare rigtigt på nogle spørgsmål omkring te. Jeg havde forlængst opgivet mine chancer for at vinde, det foregik på gebrokkent engelsk og overfor mig sad en hollandsk tespecialist, der oven i købet snakkede næsten flydende kinesisk. Pludselig hører jeg dog et spørgsmål jeg rent faktisk kender svaret på - hvilken te er god mod jernmangel? Der er dog en anden der kommer mig i forkøbet, men hun glemmer at nævne roserne, der også var i. Så dem tilføjer jeg, og vi får begge en præmie. Win-win! Jeg vandt et tekrus med indbygget "holder" til tebladene - det er dog ikke hvilket som helst tekrus, det skifter nemlig farve og motiv hvis vandet er varmt nok til te! Jamen dog, hvilken opfindelse.

Mit tekrus (stadig i indpakning, sorry) og en Pee Pee alle fik - han kan benyttes til at fortælle om vandet er varmt nok til te. Hvis han tisser når man hælder vand ned over ham, er vandet varmt nok. Hvis ikke, er det for koldt. Spørg mig ikke hvordan det virker. Kinesisk magi?

Bagefter var der mulighed for at købe te og krus, men jeg havde som sagt ingen penge. Så turen gik hjemad med mit nye krus og en Pee Pee.

Onsdag tog Lisa og jeg i den Olympiske Park efter skole. Det var derude vi boede sidste gang jeg var i Beijing, og jeg huskede det som et ret fedt sted, især om aftenen. Det var dog et hurtigt visit - vi var ikke inde at se hverken stadium eller svømmehal da det var aften, men vi fik taget nogle billeder, og så gik turen ellers hjemad - vi var begge ret trætte efter at have kæmpet os derud midt i myldretiden (det var så kaotisk i subwayen!), så vi orkede ikke ret meget mere.

Beijing National Stadium aka. Bird's nest

Beijing National Aquatics Center aka. Water Cube.

I morgen holder skolen Welcome Party for nye såvel som gamle elever. Det skal nok blive sjovt! Før det skal jeg med min moster og pigerne på Den Gyldne Jaguar og spise - en buffet som siges at have over 400 retter og vin ad libitum. Jeg skal nok tage billeder!